Af Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union (FPU)
Vi skylder Norwegians long haul-piloterne vores hyldest og vores store tak. De har været med til kampen mod social dumping, sikret en fair konkurrence og vist, at man godt kan flyve for et lavprisselskab over Atlanten under ordnede forhold.
Da Norwegian begyndte long haul-produktionen for snart en del år siden, var det nyt, moderne og ikke mindst fyldt af kreative ansættelsesforhold. Kunderne elskede produktet, men fagforeningerne kæmpede imod.
Norwegian begyndte som et pionerprojekt og som et oprørsk alternativ de gamle netværksselskaber, der tilbage i 2000erne sad tungt på langdistanceproduktionen i EU og særligt over Atlanten mellem det amerikanske og europæiske kontinent. Norwegian med Bjørn Kjos i spidsen var opsat på at gøre alting anderledes end de gamle, tidligere statsejede selskaber. I begyndelsen gjaldt det desværre også arbejdsvilkår og overenskomster.
Fagforeningerne rasede over de metoder, som Norwegian prøvede af for 5-10 år siden, og, ja, det gjorde jeg også selv. Jeg var især dybt bekymret for deres base i Bangkok, der lignede en ny måde at omgå skandinaviske løn- og arbejdsvilkår på. Norwegians oprørske tilgang fik meget (og tit også fortjent) kritik med på vejen. Mange troede heller ikke på, at det kunne lade sig gøre at drive denne form for lavpriskonkurrence på lange ruter. Historien har også vist, at andre lavprisselskaber har haft mindre eller slet ingen succes med disse ruter og produktion. Men Norwegian forsatte alligevel.
Mange var imponerede over deres produkt og ikke mindst priser, men politikere og fagforeninger var langt fra tilfredse med de metoder, som selskabet brugte. Efter pres fra piloterne og fagforeninger ændrede selskabet taktik, hvilket også faldt sammen med nye visioner og ledelsesstrategier i hovedkvarteret i Oslo. Dette banede vejen for, at fagforeningerne for alvor kunne byde ind i forhold til overenskomster og fagforeningsmedlemsskaber.
I 2018 blev den første overenskomst med en dansk fagforening lavet med Norwegian. Den blev indgået med selskabets long haul-piloter i Danmark. Københavnerbasen blev hurtigt tæt på 100 procent organiseret, og dermed sikrede piloterne også, at produktionen blev baseret i Skandinavien på ordnede vilkår. Dermed ankom Norwegian på sin egen rejse til et rigtigt fornuftigt sted med tilfredse ansatte og gode arbejdsvilkår.
Norwegian åbner dansk langrutebase med overenskomst
Piloterne gjorde hermed, at kritikernes hårde ord, inklusiv mine egne, ikke længere gjorde sig gældende.
Verden forandrede sig dog hurtigt, og det samme gjorde skæbnen for piloterne. Først kom de tekniske udfordringer fra deres leverandør, Boeing, og i marts gjorde den verdensomspændende corona-epidemi sit indtog. I april gik Norwegians danske datterselskaber konkurs, og cirka 300 dygtige piloter på både long haul- og short haul-produktionen mistede deres arbejde. I sidste uge blev det meget endeligt for long haul-piloterne. Norwegian meddelte, at det ikke ville genstarte long haul-produktionen, selv når krisen er overstået.
Norwegian afvikler langdistanceruterne: ”Skuffende, men ikke just overraskende.”
Tilbage står en masse dygtige og modige piloter uden job. Men det er vigtigt at huske på, at det også er en gruppe piloter, der skal være stolte af, at de gjorde deres kritikere til skamme og sikrede, at denne verdenskendte produktion endte med at blive organiseret under ordnede forhold.
Vi skylder derfor Norwegians long haul-piloter en varm hyldest og vores store tak. De har været med til kæmpe mod social dumping, sikret en fair konkurrence og vist, at man godt kan flyve for et lavprisselskab over Atlanten og være lige så anstændig og dygtig som kollegaerne i SAS, American Airlines og British Airways.
Tak til jer, og tak for jeres store kamp!