Brugt til at snøre fagforeninger: Nu får Ryanair-selskab nyt navn

Irske Ryanair er i dag ikke bare et, men fire flyselskaber. Et af dem er Ryanair Sun, som blev etableret i Polen i 2017. I første omgang blev selskabet stiftet under påskud af at flyve charter.

Siden er det kommet frem, at Ryanair Sun indgår i en snedig konstruktion, hvor polske kabinemedarbejdere tvinges på kontrakter som selvstændige. Det sætter ifølge polsk lov en effektiv stopper for fagforeningers indblanding i selskabet.

I går kunne Ryanair så oplyse, at Ryanair Sun får nyt navn: ”BUZZ”.

Buzz-ansatte fik barsk velkomst

Omdøbningen finder sted til efteråret 2019. Ryanair Sun har egen driftstilladelse og er således et selvstændigt flyselskab, hvor Ryanair ejer alle aktierne. Buzz får egen hjemmeside, og flåden skal i sommeren 2019 tælle 29 fly. Selskabet driver blandt andet en ny Ryanair-rute fra Gdansk til København.

Ryanair tæller i dag fire luftfartsselskaber, samlet i Ryanair Holding Group: Ryanair DAC, Laudamotion og Ryanair UK og Buzz, hvor storaktionæren, Michael O’Leary, sidder for bordenden.

Buzz navnet stammer fra et britisk flyselskab, som Ryanair købte i 2003. Buzz havde ordnede forhold – men dette fik Ryanair-ledelsen imidlertid sat en effektiv stopper for med budskabet ”fuck off” til dem, der ikke brød sig om ledelsesstilen fra de nye irske ejere.

Skriv en kommentar

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev