Kabineansatte har lange arbejdsdage og ofte kun adgang til et begrænset udvalg af mad. Derfor er det vigtigt både at tage en dialog med selskabet og at huske de små hverdags-hacks, der kan forbedre kosten, lyder det fra kabineansat og kandidat i human ernæring Anders Kyhl.
Mad, der bliver serveret i luften, smager af meget mindre end nede på jorden. For leverandørerne af crew-mad er det nemme og billige trick derfor at tilsætte sukker og salt og øge fedtprocenten. Problemet er bare, at selvom sukker, salt og fedt giver mere smag, så forringer det ernæringskvaliteten i maden.
Det fortæller kabineansat Anders Kyhl, der har en kandidat i human ernæring. Han har siden 2018 udover sit virke som kabineansat i Norwegian også arbejdet med rådgivning inden for kost og ernæring.
”Nogle ting er ude af vores hænder som kabineansatte, men vi kan være med til at påvirke ernæringsindholdet og italesætte problemer over for selskabet,” siger Anders Kyhl, der også er formand for kabineforeningen i Norwegian.
”I foreningsarbejdet kan vi stille krav til ernæringsværdien i maden. Det kan man godt gøre på en god måde. Vi har haft en fin og åben god dialog med Norwegian, og vi har fået ændret nogle ting.”
Hold øje med salt- og sukkerindhold
De fleste flyselskaber har en crewmads-ordning, men ofte er det ’take it or leave it,’ og selskaberne har ofte valgt maden ud fra pris, smag og mængde, fortæller Anders Kyhl.
”De kigger oftest ikke på næringsindholdet i maden, og ernæringsværdien på mad lavet i et centralkøkken er generelt lavere end den mad, vi laver derhjemme. For eksempel er det mere udkogt, og dermed er der færre kostfibre tilgængelige. Jeg er gået meget i dybden med, hvad crew-mad indeholder. Jeg har for eksempel oplevet, at der i noget af den mad, jeg tjekkede, var så meget salt og sukker i en portion, at det oversteg det, der anbefales for en hel dag,” siger Anders Kyhl.
Han fortæller, at et andet problem er, at den crew-mad, der serveres, ofte er den samme flere dage i træk.
”Man bliver træt af den, og når man så vil ændre på crewmaden, bliver der tit fokuseret på rotationer eller mere variation, men man er nødt til at også at kigge på, hvad der er tilsat i maden.”
Hold fast i dine sædvanlige hverdagsrutiner
Når man har taget dialogen med selskabet, er der også ting, Anders Kyhl anbefaler, man kan gøre på det personlige plan.
”Noget, som jeg personligt kigger på, er at opretholde nogle af de vaner, man har derhjemme. Møder man kl. 6, betyder det ikke, at man behøver spise morgenmad halv fem, for så indlægger man højest sandsynligt et ekstra måltid. Man behøver ikke nødvendigvis at spise mad tidligt. Man skal hellere prøve at se, om man kan tilpasse det, så man spiser på sine sædvanlige tidspunkter,” siger Anders Kyhl.
Han fortæller, at mange af hans kolleger har grød med, og at det er en fordel, fordi jo mere man kan lave maden selv, jo mere ved man, hvad maden indeholder.
En anden fordel ved at fastholde sin madvaner hjemmefra er, at det er nemmere ikke at lade sig friste af snackvognen.
”Når vi flyver, har vi ofte let adgang til sodavand, slik og chokolade. Spiser man det ikke i hverdagen derhjemme, så hold fast i den rutine. Hvis man flyver i weekenden, og man normalt drikker sodavand i weekenden, så drik det. Man skal lade være med at lave om på sine rutiner.”
Forbered måltider på samme måde som sportsfolk
Et andet tip er at kigge på, hvordan sportsfolk håndterer deres kost.
”Mange sportsfolk mealprepper. De har en dag om ugen, hvor de laver mad og fryser det ned. Så ved man, hvad man får med,” siger Anders Kyhl.
”Hvis vi ikke forbereder maden hjemmefra eller får den leveret af selskabet, har vi kun tilgang til vognen. Hvis man så bliver snacksulten, køber man fra vognen, og så er det typisk tilsat en masse salt eller sukker. Så man skal i langt højere grad huske at preppe tingene hjemmefra som en del af en arbejdsrutine.”
Han laver ikke selv mealprep på ugebasis, men han ved, at nogle hygger sig med det. I stedet laver han lidt ekstra af det, han spiser derhjemme, og tager det med.
”Jeg fryser ofte rester fra gårsdagens aftensmad ned og tager det med på arbejde dagen efter, for så holder det sig friskt og koldere længere. Vi har typisk ikke adgang til køleskab, men vi har fået udleveret køletasker i Norwegian. Det kan man også arbejde for som forening eller arbejdsmiljørepræsentant,” siger Anders Kyhl.
Højt indhold af kulhydrater er ikke nødvendigvis skidt
Hvis man ikke har mad med hjemmefra, anbefaler han, at man kigger på indholdet af den mad, man får serveret. I indholdsfortegnelsen på færdiglavet mad er den første ingrediens, der nævnes, den, der er mest af. Det, der står sidst, er det, der er mindst af. Hvis man får spaghetti bolognese, og der står olie øverst, ved man, at der er noget galt.
”Jeg vil kigge på sukker, salt og mættede fedtsyrer. Det skal være så lavt som muligt. Kulhydrater kigger jeg ikke så meget på, for lige så snart der er grøntsager i mad, står der, at det er højt på kulhydrater. Og så vil jeg kigge på kostfibre. Der må gerne være kostfibre i. Det skal være så højt som muligt, da det sammen med protein giver en høj mæthedsfornemmelse,” siger Anders Kyhl.
”Crew har ikke samme tilgang til mad, og nogle kan tilgå det på en lidt firkantet måde, men man skal huske nuancerne, og at det ikke kun handler om smag. Det er meget forskelligt, hvor meget folk ønsker at salte og krydre sin mad. Hvis man kan fjerne salt og sukker fra crew-maden, kan man jo altid selv tilsætte. Jo mere man kan fjerne af usunde smagsforstærkere, jo sundere bliver maden.”
