Når kabineansat og tillidsrepræsentant Julia Lundsteen ser tilbage på sit arbejde for bedre vilkår i luftfart, har det haft en særlig betydning at være i forbund sammen med kabineansatte fra andre selskaber i FPU. Nu fortsætter hun kampen mod social dumping uden for luftfartsbranchen, men inden da har Fagbladet Luftfart taget en snak med hende om fagligt arbejde og fremtiden for luftfartsbranchen.
Når Julia Lundsteen forlader sit job som kabineansat for fremover at arbejde imod social dumping i Københavns Kommune, er der særligt en ting ved livet i luftfart, hun vil savne.
”Det, jeg har nydt i slutspurten, er de helt stille morgener i kabinen, når lyset skinner ind i kabinen, og der er helt ro ud over motorernes brummen,” siger Julia Lundsteen, der har vurderet, at hun efter syv år i luftfart, føler motivation til at prøve noget nyt.
Julia Lundsteen har været formand for DAT-kabinen de seneste fem år, og det har også været vigtigt for hende at træde af som formand på det rigtige tidspunkt.
”Som TR skal man udstråle gejst og vilje, og hvis man får formands-fatigue, er det vigtigt at registrere det, inden det kommer til udtryk i ens arbejde. Det er ikke der, hvor jeg er nu, men det har været vigtigt for mig at agere, inden jeg mistede den motivation, der kommer helt indefra,” siger Julia Lundsteen.
Fået både rådgivning og frihed som tillidsrepræsentant i FPU
Som formand i DATs lokale kabineforening har Julia Lundsteen været privilegeret med en god medlemsgruppe og god bestyrelse, der har været præget af respekt, og hvor der både har været plads til sparring og uenigheder. Samtidig har hun været glad for, at lokalforeningen hører under FPU.
”Jeg har helt grundlæggende følt mig meget privilegeret over at være tillidsrepræsentant for en lokalafdeling i FPU og alle de muligheder, som FPU har stillet til min rådighed for at udvikle og ruste mig til at varetage rollen som TR og formand,” siger Julia Lundsteen og peger blandt andet på talentuddannelsen, kurser og den generelle rådgivning, hun har fået.
Hun fortæller, at det for eksempel har været en stor hjælp at være i FPU, fordi man som tillidsrepræsentant kan komme i situationer, hvor man oplever en juridisk utilstrækkelighed.
”Det har været supervigtigt for mig, at jeg har kendt den direkte og hurtige vej til at få svar på spørgsmål eller få vendt diverse cases. FPU har givet mig en masse gode råd og vejledning til at håndtere tingene igennem årene, men hele tiden med plads til at gøre det på min egen måde.”
Hun fortæller, at hun har oplevet en stor grad af frihed i rollen som tillidsrepræsentant, og at det har gjort, at hun haft sig selv med i de ting, som hun har foretaget mig.
”Der har fra FPUs side været plads og tillid til det, og det har været vigtigt for mig. Alle tillidsrepræsentanter er forskellige heldigvis, og derfor har det været rigtigt godt for mig at være et sted, hvor jeg har fået lov til at udvikle mig i min TR-rolle med udgangspunkt i den, jeg er.”
Kabinesektion har betydet meget
Et af Julia Lundsteens yndlingsaspekter i tillidsrepræsentantsarbejde har været at deltage i de regelmæssige møder i den såkaldte kabinesektion, som FPU afholder for tillidsrepræsentanter på tværs af de forskellige flyselskaber.
”Sektionen har givet os alle en unik mulighed for at diskutere og vende en masse emner eller udfordringer, som vi hver især oplever på lokalt plan, og jeg er tit gået derfra med en masse inspiration,” siger Julia Lundsteen.
Hun fortæller, at man som tillidsrepræsentanter til dagligt har overvejende fokus på den gruppe, man selv repræsenterer, og at man derfor godt kan komme ind i en slags isoleret, lokalt luftrum.
”Jeg siger ikke, at det giver et forvrænget billede af tingenes tilstand, men det kan godt give nogle blind spots. I sektionen tvinges vi alle sammen ud af de her luftrum og til at give os selv og situationen på lokalt plan et slags reality check. Det er sundt.”
Vigtigt at stå sammen i et forbund
Danske flyselskaber er på mange måder forskellige, og de lokale foreninger står med udfordringer, som kan variere gevaldigt, men alligevel eksisterer der mange fællesnævnere, fortæller Julia Lundsteen. For eksempel har de haft gavn af at benchmarke vilkår som opvarmning til lokalforhandlinger eller overenskomstforhandlinger.
”Selvom der eksisterer de her ret tydelige forskelle på lokalafdelingernes udfordringer, påvirkes alt flyvende personale af de samme ting. Luftfartsbranchen er ekstremt dynamisk, der er aldrig ro, og lige midt i hele denne her konstante markedstilpasning befinder de ansatte sig, som i et eller andet omfang altid påvirkes, især når der er økonomisk modvind i selskaberne.”
”Derfor er det så vigtigt, at vi har et forbund som FPU, hvor vi uagtet selskaber og forskelle kan stå sammen og have én samlet stemme i alt det, som påvirker alle flyvendes arbejdsdag.”
Luftfartsbranchen følger ikke altid med tiden
Én af luftfartens udfordringer er ifølge Julia, at der er en konservativ måde at føre ledelse på i forhold til resten af arbejdsmarkedet især med tanke på, at der generelt er en meget lav ledighedsgrad.
”Luftfartsbranchen er både innovativ og tilpasser sig lynhurtigt ekstremt dynamiske ændringer, men den er også vildt konservativ. Der er i luftfart en attitude om, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, kan man smutte. Mange oplever, at det bliver kommunikeret fra selskaberne. Det virker, som om selskaberne ikke har orienteret sig i, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet generelt, og hvordan man taler og lytter til sine medarbejdere. Samfundet har tilpasset sig ret godt til, hvordan man er leder, så det er lidt spøjst, at luftfart ikke har fulgt med.”
Som eksempel giver hun et område, hvor luftfart traditionelt har været meget konservativ – nemlig uniformsområdet.
”Jeg ved, at jeg deler vandene, for der er masser af folk, der synes, at det er fint med regler for uniformer, men jeg forstår ikke, at så mange luftfartsselskaber har regler for, hvordan mænd og kvinder skal være kønsstereotype. Selskaberne hylder Pride, kvindernes internationale kampdag og frihed, lighed og tolerance på deres sociale medier. Samtidig har de kønsstereotype krav om, at kvinder skal have makeup på, og at mænd ikke må have nederdel på. Jeg er helt med på, at der er regler for sikkerhed og hygiejne, men det må da for pokker ske på lige vilkår. Der har mange luftfartsselskaber noget at lære.”
Julia Lundsteen fremhæver uniformsområdet som et punkt, hvor det i DAT er lykkedes at komme igennem med positive ændringer. Her er det lykkedes dem at fjerne regler for de specifikke køn, så uniformsreglementet nu er ens for alle.
”Det er fedt, at vi går forrest. Det kan jeg godt lide, og det er meget mere tidssvarende. Nu må vi have bukser eller nederdel på, og kvinder må godt have kort hår, og mænd må gerne have langt hår. Der er regler for, hvordan håret skal være sat op, men det er ensartet. Det er sådan, det skal være.”
Er både optimist og pessimist om luftfartens fremtid
Når Julia Lundsteen tænker på luftfartens fremtid, føler hun sig splittet. Hun er på den ene side ekstremt håbefuld, men på den anden også pessimist.
”Mine bekymringer går på alt fra klimaomstilling og den politiske vilje til at gennemføre den, men også social ansvarlighed, kontraktansættelser og kreative ansættelsesformer, som bliver mere og mere populære. Det taler ind i en bekymrende tendens,” siger Julia Lundsteen, men påpeger, at branchen samtidig er ekstremt god til at omstille sig. ”Jeg har ret stor tiltro til, at man formår at lande på noget, der tager hensyn til selskabernes økonomi. Til gengæld er det meget sværere, når det handler om social ansvarlighed. Jeg tror altid, at der vil være efterspørgsel på danske kabineansatte, men spørgsmålet er hvor meget. Her tror jeg helt klart, at fagforeningen har en vigtig rolle at spille for, at det ikke bliver en nedadgående spiral.”
