Teknologien til at lave grønt brændstof findes, men hvordan bliver det lavet, og kommer omstillingen til fossilfrit brændstof til at påvirke piloter og kabineansatte? Kemiingeniør og professor ved Syddansk Universitet, Henrik Wenzel, forsker i grønne flybrændstoffer og har tidligere fortalt om teknologien til FPUs podcast. Her er hans svar på vores spørgsmål til omstillingen til grøn luftfart.
Kommer grønt brændstof til at påvirke piloter og kabineansatte, og hvordan de gør deres arbejde?
Det bliver business as usual. Grønne brændstoffer er identiske med de fossile. Det grønne element ligger i, at råmaterialerne til at lave brændstoffet er grønne. Jeg tror ikke, at der kommer store ændringer for flypersonale.
Hvordan laver man grønne brændstoffer?
Når man laver PtX-brændstoffer, ender det med at være det samme brændstof, som man har i dag. Det hedder kerosin, men man laver det bare ud fra grønne råvarer – fra CO2 og brint. Man reagerer de to med hinanden, og så får man de kulbrinter, som flybrændstoffet består af. Brinten får man fra vand. Man spalter vand med elektrolyse, og man får strømmen til det fra vindkraft og solkraft. Vi fanger CO2 fra atmosfæren og reagerer det med brint fra vand, og så laver vi flybrændstof. Man laver det praktisk talt af luft og vand, og det er jo en sjov fortælling, at man kan det.
I starten vil vi nok bruge CO2 fra skorstene. Det kan være fra et sted, hvor vi bruger halm eller træflis til at lave el eller varme, og så fanger man CO2’en derfra. Men på sigt kan vi se, at vi ikke har nok CO2 i vores skorstene. Når vi når frem til 2050, kommer vi til at hive CO2 ud af atmosfæren. Jeg vil mene, at cirka halvdelen af det CO2, som vi skal bruge, skal hives ud af atmosfæren. Det er vanvittigt bæredygtigt, for alle i verden har adgang til CO2, og alle har adgang til brint og sol og vind. Man får en forsyningssikkerhed og en situation uden konflikter ift. til, hvem der skal købe brændstoffer og olie og hvorfra.
Det lyder for godt til at være sandt?
Ja, men det er det ikke. Det koster lidt mere, og det er hele udfordringen i forhold til, hvorfor der ikke er sket mere endnu. Det koster cirka tre gange så meget som de brændstofpriser, som vi kender i dag.
Kan de flytyper, vi har nu, håndtere de grønne brændstoffer?
Flyene skal sådan set ikke laves om, men hvis vi skal flyve 100 procent på grønt brændstof, er der visse motorer, der skal modificeres, eller vi skal tilsætte en lille smule andre stoffer end selve brændstoffet. Fossilt brændstof i dag indeholder aromatiske forbindelser, og de er vigtige for motorerne, fordi de er med til at holde dem tætte, så vidt jeg forstår. Derfor må man ikke blande mere end 50 procent af grønt brændstof i brændstoffet. Der er dog nogle propelfly, der godt kan flyve 100 procent, men de andre kan ikke, medmindre man tilsætter 5-8 procent af de aromatiske forbindelser. Dem kan man lave grønt.
Er det grønne brændstof en overgangsløsning, indtil man kan flyve på elfly?
De kommer til at sameksistere. El- og brintfly kommer ikke til at konkurrere med almindeligt flybrændstof lavet grønt til de store fly på de lange ruter. Den økonomiske fordel ved at flyve med mange passagerer på én gang på de lange ruter er meget stor. Det grønne brændstof, som man laver nu, har en meget stor energitæthed, og det fylder og vejer ikke så meget i flyet.
Hvorfor er der ikke sket noget ift. dette tidligere? Hvorfor startede vi ikke for 20-30 år siden?
Man kan godt sige, at det er mangel på politisk vilje. Lige siden den industrielle revolution startede for over 200 år siden, har vi været vant til, at markedet klarer rigtig meget. Der er ikke noget som markedskræfterne, der kan støtte teknologisk udvikling, og det har været en fantastisk drivkraft for udvikling af fly og brændstof.
Grunden, til at de grønne brændstoffer ikke er blevet udviklet af sig selv, er, at det er meget dyrere. Det er så billigt bare at pumpe olie op af jorden. Hvis du skal lave grønne flybrændstoffer, skal du først investere i vindmøller; så et elektrolyseanlæg; så skal du drive det og lave brint; så skal du investere i anlæg, der kan fange CO2; så skal du investere i en fabrik, der kan reagere CO2 med brinten. Når du har gjort det, får du en råolie, der stort set ligner det, vi pumper op af jorden.
Alle disse investeringer skal konkurrere med en pumpe, og det er jo ganske svært. Planter og bakterier har i løbet af millioner af år lavet den her råolie til os, som ligger der, og vi skal ”bare” pumpe den op. Det er jo en fantastisk gave, vi har fået fra forhistorisk tid, men det er samtidig vores kæmpe udfordring: Hvordan lader vi være med at bruge sådan en gave? Hvordan gør vi noget frivilligt, der er dyrere? Det kræver en enorm politisk vilje at gøre det.
Hør hele interviewet med Henrik Wenzel i FPUs podcast Lyden af Luftfart
