Efter måneder med forsinkelser og aflysninger i Københavns Lufthavn underskrev flyvelederne i juni en ny aftale med Naviair, der skulle rette op på problemet. Men aftalen er kun en lappeløsning, lyder det fra flyveledernes formand Esben Blum, der her fortæller, hvordan flyvelederne på seks år gik fra stabile vagtlister til massive forsinkelser.
Esben Blum havde en flad fornemmelse, da han i juni underskrev en ny aftale mellem de danske flyveledere og Naviair.
Som formand for flyvelederne havde han igennem længere tid forhandlet med Naviair for at finde en løsning på den flyveledermangel, som havde skabt massive forsinkelser især i Københavns Lufthavn gennem foråret. Men der var ikke jubelstemning blandt flyvelederne.
”Jeg var på ingen måde glad, for det er ikke den aftale, vi ønsker. Jeg har mange bekymringer, men jeg mener, at det var det rigtige at skrive under,” siger Esben Blum.
I foråret stod det for alvor klart for omverdenen, hvor stor manglen på flyveledere i den danske flyvesikring var. Fly måtte medtage ekstra brændstof, så de kunne holde i luften over København, og efterhånden fik flyene besked på at vente i afgangslufthavnene.
Derfor kom det som en lettelse for mange danskere, da Naviair og flyveledernes fagforening, DATCA, underskrev en aftale, der skulle rette op på problemet.
Aftalen løber til udgangen af 2024 og indebærer, blandt andet at Naviair kan købe op til ni ekstravagter af hver flyveleder. Flyvelederne får op til 17.000 kroner per ekstra vagt, men mister samtidig retten til de fridage, når de tager ekstravagter.
Flyvelederne kan desuden få en samlet bonus på op mod 180.000 kroner fordelt i tre rater, hvis de bliver i Naviair indtil 31. december 2025.
Umiddelbart kan det lyde som en guldrandet aftale, men det meste af aftalen løber kun halvandet år og løser ikke de grundlæggende problemer, der skabte manglen på flyveledere i første omgang, fortæller Esben Blum.
”Nu er der faldet ro på. Vi har ikke bundet vores medlemmer til noget fast, som de ikke kan komme ud af, og Naviair har lavet et dyrt købt vindue til at prøve at rette op, men det er en enormt kortsigtet aftale.”
Situation senest normal i 2017
De danske flyveledere havde længe vidst, at situationen var gal. Når Esben Blum kigger tilbage, peger han på, at det er seks år siden, at vagtplanerne for de danske flyveledere fungerede, som de skulle.
”Der var robuste vagtlister i 2017, så når nogen var syg, behøvede firmaet ikke nødvendigvis at kalde folk ind på fridage. Der var nok standbyvagter til at dække det meste sygdom,” siger Esben Blum.
Der var også en acceptabel mulighed for sommerferie, og de havde mulighed for at få fri, når de havde brug for det, så længe det blev anmodet med et ordentligt varsel.
”Vi forventer ikke tre ugers ferie i industriferien, men vi vil gerne have 14 dages sammenhængende ferie i skolernes sommerferie med vores familier. Tilbage i 2017 havde vi også mulighed for at søge feriedage med kort varsel. De, der gerne ville prøve udlandseventyr, kunne få orlov, og der var typisk 3-4 stykker, der tog til Schweiz eller Mellemøsten, men der havde man snor i dem,” siger Esben Blum.
Han fortæller, at flyvelederne dengang i højere grad havde mulighed for at deltage i projekter, som højnede kvaliteten af flyvesikringen, for eksempel udvikling af luftrum og nye systemer, der skulle tages i brug.
Uddannelsesstop og corona-krise skaber problemer
I 2019 begyndte problemerne for alvor at påvirke flyvelederne. Otte år med uddannelsesstop på flyvelederuddannelsen op gennem 2010erne slog for alvor igennem. Der var for få flyveledere, og den sommer måtte Naviair lave en aftale med flyvelederne om at flytte deres ferier væk fra sommerferien.
”Vi råber allerede i 2019 op om, at der akut mangler folk, men ledelsen var præget af at være alt for optimistiske i forhold til arbejdskraft. De troede, at de kunne klare sig med langt færre, end de kunne. Og det billede tegner sig til stadighed i dag også,” siger Esben Blum.
Kort efter ramte coronakrisen, og Naviairs ledelse besluttede, at der skulle spares penge. De ville skære ned på antallet af flyveledere.
Flyvelederne protesterede, men Naviair endte med at lave frivillige fratrædelsesaftaler med 46 ud af de cirka 300 flyveledere. De kunne træde af med halvandet års fuld løn. Kun to af de 46 flyveledere er nu vendt tilbage til den danske flyvesikringstjeneste.
Fratrædelsespakkerne kostede Naviair cirka 120 millioner. Den nye aftale koster cirka 135 millioner.
Flyveledere må afgive flere og flere fridage
I to år skjulte corona-krisen manglen på flyveledere for omverdenen, selvom flyvelederne selv var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, inden bægret ville flyde over.
Da corona-krisen løjede af, og flere og flere passagerer vendte tilbage til lufthavnene, begyndte konsekvenserne for alvor at vise sig. Flyvelederne blev igen og igen spurgt, om de ville tage vagter på deres fridage.
”I efteråret 2022 begyndte vi at råbe højt. Vi fik vagtlister med massive mangler og spurgte firmaet, hvad de havde tænkt sig at gøre. Vi fik at vide, at det var et forbigående problem. De sagde, at der manglede folk, men ikke mere, end hvad standby-listerne kunne klare. Problemet var bare, at standby-systemet kunne klare 60 mangler på en måned, men vi stod med 120-130 mangler,” siger Esben Blum.
Manglerne skyldtes udover uddannelsesstop flere ting. Flere flyveledere end normalt skulle på barsel på grund af den nye barselsorlov for fædre. Flere flyveledere rejste til udlandet, hvor de kunne få mere i løn og arbejde færre dage. Og som på andre arbejdspladser blev flyvelederne også ramt af langtidssygemeldinger.
Flyveledere mister håb om forbedringer
Omkring vinterferien i år råbte flyvelederne igen vagt i gevær. Vagtlisterne var blodrøde. De flyveledere, der kunne, havde i gennemsnit taget 10 ekstravagter på de seneste 12 måneder. Det svarer til to ugers tabt ferie.
”Vi spurgte Naviair, hvad udsigterne var til, at det blev bedre. Vi fik at vide, at det ville tage et par måneder. Men vi kunne se, at vagtlisterne blev værre og værre. Og det slukkede håbet. Vi havde taget så mange ekstravagter på vores fridage, og mange løb tør for kræfter og lyst. Man kunne ikke se enden på det,” siger Esben Blum.
På det tidspunkt begyndte flyselskaberne for alvor at mærke forsinkelserne. Samtidig begyndte det at gå op for danskerne generelt, at tingene ikke var, som de plejede, når de fløj til og fra Københavns Lufthavn.
”Vi har ikke strejket. Vi har ikke konfliktet. Men da vinterferien kom, udstillede det skrøbelighederne i systemet. Når man havde så skrøbelige vagtlister, og der samtidig også var flyveledere på vinterferie, var der ikke nogen, der kunne tage ekstravagter,” siger Esben Blum.
”Sikkerheden har ikke på noget tidspunkt været kompromitteret, men på det tidspunkt var vi nødt til at nedsætte kapaciteten, så vi kunne opretholde det høje sikkerhedsniveau, som vi skal.”
Gør ondt på den faglige stolthed
Da situationen var allerværst, mødte Esben Blum ind til en nattevagt. Der havde været massive forsinkelser hele dagen, og da han sad klar, kaldte en Norwegian-pilot ham op. Esben Blum gav ham en direkte anflyvning, hvilket var helt unormalt på det tidspunkt.
”Det er den bedste besked, jeg har fået hele dagen,” sagde Norwegian-piloten.
”Jeg ved godt, at det ikke er godt for tiden, men vi gør det bedste, vi kan,” svarede Esben Blum.
”Det ved vi godt,” lød det fra piloten. ”I er stadig Europas bedste flyveledere.”
Opbakningen fra Norwegian-piloten og den opbakning, som flyvelederne generelt har fået fra piloterne, betyder meget, fortæller Esben Blum.
”Vi har oplevet en enorm støtte og forståelse fra piloterne, både når vi mødes og over frekvenserne. Der har været opbakning, forståelse og sympati. Det har vi virkelig lagt mærke til, og det sætter vi pris på, for ellers ville det have gjort ondt,” siger Esben Blum.
”Alle på begge sider af radioen prøver at lave det bedste professionelle arbejde i denne situation. Vi har altid været forsinkelsesfrie. Det gør ondt på vores faglige stolthed ikke at kunne levere det, som piloterne har været vant til, men vi er nødt til at kigge på safety first, og da vi var så få på arbejde, kunne vi ikke trylle. Vi har opbygget et system, hvor vi er nogle af de mest effektive flyveledere i verden, men det kræver, at vi har bemandingen til det.”
Påvirket af situationen
De voldsomme forsinkelser fortsatte helt indtil aftalen i juni måned, og forholdet til Naviair har lidt et alvorligt knæk, fortæller Esben Blum.
”Nogle er mere ramt af situationen end andre. For nogle flyveledere har det været støj, mens andre er virkelig påvirkede. Vi har det stadig godt sammen bag glasdørene i kontrolcentralen, hvor vi kun er operationelle, og det samme i tårnene, men forholdet til direktionen er dybt betændt og elendigt,” siger Esben Blum.
Den nye aftale kom i stand, efter at Naviair fik ny bestyrelsesformand. Den tidligere pilot og koncerndriftsdirektør i SAS samt administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen, fik som klar opgave at forhandle en aftale på plads inden sommeren.
”Selvom de ikke ville lave langtidsholdbare løsninger, har de tilbudt os så lukrative korttidsløsninger, at vi ikke kunne sige nej. De har købt sig halvandet år til at få styr på butikken,” siger Esben Blum, der ærgrer sig over, at aftalen ikke fokuserer på at fastholde flyvelederne mere langsigtet.
Han havde gerne set, at den indeholdt initiativer, der fastholdt alle flyveledere over 55 år med for eksempel en eller to ekstra fridage om måneden. Samtidig må han konstatere, at når han møder på arbejde, hører han til stadighed kolleger tale om at tage til udlandet. Holland, Schweiz og Mellemøsten trækker med højere løn og mere frihed.
”I Schweiz er lønnen 80 procent højere efter skat end i Danmark. I Danmark har vi 213 arbejdsdage. I Maastricht har flyvelederne 169 arbejdsdage. For de af os, der ikke har interesse i at rejse, afgør lønnen ikke, om vi tager af sted. Vi tjener en rigtig god og høj løn i Danmark, men for kolleger, der gerne vil opleve udlandet, er markedskræfterne med til at styre, om de bliver eller tager afsted. Det skal systemet finde ud af at håndtere,” siger Esben Blum.
Stadig forsinkelser, men en bedre situation
Esben Blum tvivler på, at det vil være slut med forsinkelser på grund af den nye aftale.
”Nu får de chancen, for sådan er det, når man laver en aftale. Vi kommer til at honorere den, og de har købt muligheder til at lave effektiviseringer, men jeg tvivler på, om Naviair ressourcemæssigt er et bedre sted om 18 måneder,” siger Esben Blum.
”Det er nok ikke slut med forsinkelser det næste halvandet år. Lige nu kan vi levere, men vi vil se dage, hvor vi er underbemandet, hvor det ikke kan lade sig gøre. Det, tror jeg, at Naviair anerkender, men det vil klart blive bedre, fordi de allerede nu har købt fridage.”
