Af Anders Mark Jensen, Næstformand Flyvebranchens Personale Union (FPU)
De danske flyveledere holder ikke passagererne som gidsler, som flere aktører i den danske luftfartsbranche forsøger at fremstille den nuværende situation som. Flyvelederne har i månedsvis taget ekstra vagter, for at passagererne og flyselskaberne ikke skulle påvirkes af den eklatante mangel på flyveledere, som deres arbejdsgivere skabte, da de gav frivillige fratrædelser til en sjettedel af de danske flyveledere under corona-krisen.
Der er behov for en løsning på de uholdbare forsinkelser, som vi alle oplever, når vi er ude og flyve for tiden. Mine egne medlemmer, kabinepersonalet og piloterne, oplever disse forsinkelser hver dag, og det betyder, at de også får tvunget overarbejde. Men vi skyder ikke skylden på flyvelederne.
Der er en grænse for, hvor meget enkeltpersoner kan klare af overarbejde, især når det drejer sig om ekstra vagter på fridage. Det er ganske enkelt ikke ansvarligt i et job, som kræver total koncentration grundet det store sikkerhedsmæssige ansvar, som flyveledere har.
Det skal være attraktivt at være flyveleder i Danmark
Flyvelederne er almindelige lønmodtagere, og, ja, de har en høj løn, men de er også nogle af verdens bedste inden for deres felt. De har et kæmpe ansvar for sikkerheden, og selvom de er højt lønnet, tjener deres kollegaer i andre lande endnu mere end dem selv.
Når valget står mellem mange ekstra vagter på fridage og en lavere løn end tyske og schweiziske kolleger, der udfører samme arbejde, er det ikke svært at forstå, at de danske flyveledere søger mod udlandet.
Løsningen er ikke en offentlig kampagne mod flyvelederne, som vi ser nu. Vi har behov for, at arbejdsgiveren tager ansvaret på deres skulder. Hvis det betyder højere lønninger for at kunne konkurrere med udlandet og for ikke at miste flere flyveledere, må det være løsningen.
Flyselskaberne er presset, og lufthavnene er presset, men deres konstante kommunikation, om at en konflikt er på vej hjælper ikke – tværtimod.
Jeg føler for branchen og især luftfartsselskaberne, der har været igennem nogle voldsomme hårde år, men hvis de ønsker bedre tider, er de nødsaget til at lægge mere pres på flyveledernes arbejdsgiver og ikke på den menige medarbejder!
De næste måneder, når vi oplever forsinkelser, må vi alle lige trække vejret dybt, inden vi kaster skylden på de menige medarbejdere i kontroltårnet og i kontrolcentralen – tænk, hvis det var dig, der blev tvunget til at arbejde systematisk på dine fridage, fordi din arbejdsgiver afskedigede en sjettedel af dine kolleger.
