FPUs arbejdsskadebehandler håndterer både sager for flypersonale og togpersonale. Han ser en klar overvægt af sager fra togpersonalet og opfordrer derfor FPUs medlemmer til at henvende sig til ham, hvis de har mistanke om at have fået en arbejdsskade.
Som medlem af FPU kan man få hjælp og vejledning fra arbejdsskadebehandler Mikael Kristensen, hvis man får en skade, mens man er på arbejde.
Mikael Kristensen har siden 1991 beskæftiget sig med arbejdsskader. Først på vegne af togpersonale og sidenhen også på vegne af flypersonale. Han oplever dog langt flere sager, der handler om togpersonale end flypersonale.
”Jeg har de seneste seks år haft 14 sager på vegne af piloter og kabineansatte, mens jeg i samme periode har haft cirka 200 sager for togpersonalet. Der er et misforhold, for så meget bedre tror jeg ikke, at piloter og kabineansattes arbejdsforhold er,” siger Mikael Kristensen, der er ansat i brancheorganisationen Luftfart og Jernbane, der består af FPU og Dansk Jernbaneforbund.
Mikael Kristensen påpeger dog, at mange af de konflikter, som togpersonalet oplever, skyldes tvister om manglende billetter, mens denne type konflikt ikke opstår for det flyvende personale.
Vigtigt at anmelde og være opmærksom på deadlines
Arbejdsskader kan være både fysiske og psykiske, og det kan også være en erhvervssygdom. For at få erstatning eller andre ydelser skal en skade anmeldes og anerkendes som en arbejdsskade.
”Jeg kan godt være bekymret for, om piloter og kabineansatte får anmeldt arbejdsskader. Jeg har desværre oplevet, at nogle først har henvendt sig meget sent, eller når der er truffet en dårlig afgørelse. Jeg vil meget gerne ind fra helt fra begyndelsen, så jeg kan hjælpe piloter og kabineansatte i hele processen,” siger Mikael Kristensen.
Han hjælper blandt andet FPUs medlemmer med at sikre, at anmeldelserne er foretaget rigtigt, og at de relevante deadlines bliver overholdt. Når man udsættes for en arbejdsskade, skal man nemlig selv anmelde det til arbejdsgiveren, som skal kvittere og anmelde det til arbejdsskadeforsikringen, men det er ikke altid, at arbejdsgiver er lige god til at huske det, fortæller Mikael Kristensen.
”Hvis ikke man inden for en kort periode hører fra arbejdsgiverens forsikring, vil arbejdsskaden ikke være anmeldt. Hvis der går mere end et år, vil anmeldelsen ikke eksistere længere. Man skal være efter arbejdsgiver og vide, at de har anmeldt den,” siger Mikael Kristensen.
Hvor stor en erstatning kan man få?
Det kommer an på skadens omfang, hvorvidt man kan få erstatning. Det kræver, at man har et varigt mén på mindst 5 procent og et erhvervsevnetab på 15 procent. Ved svie og smerte kræver det, at nogen har gjort noget forkert.
”Hvis det handler om svie og smerte, kan det ofte være småpenge på 3.000-5.000 kr. En sag med godtgørelse for mén og erstatning for tab af erhvervsevne kan også være på millioner, men så er man virkelig kommet til skade. En pilot, der ikke længere kan være pilot på grund af en arbejdsskade, vil have et stort tab af indtægt, og det vil blive erstattet. Den erstatning bliver givet som en løbende ydelse, der er skattepligtig, men man kan dog få udbetalt 50 procent på en gang. Mange bliver rigtig lettede og afklarede, når der kommer en afgørelse, fordi de pludselig kan få styr på deres liv igen,” siger Mikael Kristensen, der derfor opfordrer FPUs medlemmer til at henvende sig til ham, så snart de har mistanke om en arbejdsskade.
”Jeg kan ikke sikre nogen en erstatning, som de ikke har ret til, men jeg kan måske finde lige præcist det, der gør, at de kan slæbe sig ind på erstatning.”
Mikael Kristensen kan kontaktes på 3613 2514/mk@djf.dk
