Som barn var Malik Niemann en habil slædehundefører og spillede drengen Inuk i ’Nissebanden i Grønland’. I dag er han helikopterpilot i Air Greenland, næstformand i FFG og elsker sit job.
”Det er som at være på Mars heroppe,” siger Malik Niemann over Whatsapp-forbindelsen fra Thule Air Base i det nordlige Grønland.
Den 49-årige helikopterpilot, som også er næstformand i FPUs lokalforening for piloter i Air Greenland (FFG), har i øjeblikket base her på forsvarsanlægget, der for to år siden blev omdøbt til Pituffik Space Base.
Telefonforbindelsen er ustabil, men Elon Musks Starlink gør det muligt at ringe over internettet. I baggrunden kan man høre amerikanske soldater kategorisere den storm, der raser udenfor, som ”alpha”, ”bravo” eller ”charlie” alt efter, hvor voldsomme vindstødene er.
De seneste dage har der været militærøvelse på basen, men på grund af stormen er amerikanernes F-16’er og C-17’ere groundede – sammen med de 250 ekstra militærpersonel.
”Når vejret er dårligt, må vi ikke gå udenfor. Derfor skal vi have rationer til tre dage i vores lejligheder,” siger Malik Niemann og tilføjer, at chillfaktoren ligger på minus 46 grader med vindstød på 60 knob.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Barske og omskiftelige vejrforhold er Malik Niemann vant til efter 17 år som helikopterpilot for Air Greenland:
”Det er en del af vores DNA at navigere gennem dårligt vejr. Vi kender bygderne og ved, hvordan vejret pludseligt kan ændre sig. Vejrfænomenerne er så uforudsigelige, at vi har for vane at kalde meteorologerne for ’meteoroløgnere’,” ler han.
Håret skulle farves sort i ’Nissebanden i Grønland’
Malik Niemann voksede op i Uummannaq i 1980’erne med en grønlandsk mor og en dansk far. Allerede som otteårig var han habil slædehundefører, og det var i den sammenhæng, han mødte tv-værten Poul Thomsen, kendt fra programmet ’Dus med Dyrene’.
”Poul Thomsen ville ud at se de 500 år gamle Qilakitsoq-mumier. Han spurgte min far, om der var nogen, som kunne tage ham derud. Mumierne ligger kun en 12-14 kilometer væk, så min far bad mig om at køre ham frem og tilbage i hundeslæde.”
Efter oplevelsen lavede de sammen tv-udsendelsen ’Malik og slædehundene’, og et par år senere, da rollen ’Inuk’ skulle castes til ’Nissebanden i Grønland’, foreslog Poul Thomsen til programudvikler Flemming Jensen, at Malik Niemann ville være det rette match.
”Fordi jeg har en dansk far, er mit hår mørkebrunt. Til rollen bad de mig om at farve håret sort, så jeg kunne se mere grønlandsk ud,” siger Malik Niemann, som synes, det var en sjov oplevelse at være med i en af de mest sete julekalendere nogensinde.
Luftfart binder Grønland sammen
Det var også i byen Uummannaq, at drømmen om at blive pilot begyndte. Der er ingen veje mellem byer og bygder, og han oplevede, hvordan luftfart bandt hele landet sammen.
”I Grønland er vi 100 procent afhængige af helikoptere og fly. Især nu hvor klimaforandringer gør isen tyndere og mere usikker, er hundeslæde ikke længere så effektivt,” siger Malik Niemann og fortsætter:
“Når jeg som barn var med i en helikopter, husker jeg det som en total-oplevelse: Den fantastiske udsigt, lugten af brændstof, larmen og bevægelserne.”
Artiklen fortsætter efter billedet.
Drømmen blev til virkelighed i 2006, da Malik Niemann fik sit certifikat fra Helicopter Adventure i Florida, og naturoplevelsen er stadig noget, som han elsker ved at flyve – og en af årsagerne til, at han valgte at blive netop helikopterpilot.
”Modsat fly er vi i helikopteren så tæt på jorden, at vi kan se isbjørne, hvalrosser, rensdyr og moskusokser. Endda harer. Vi ser alt levende, og jeg føler mig som en del af naturen.”
FAKTA:
Malik Niemann er 49 år og bor sammen med sin kæreste Heidi og deres to børn på fem og otte i Ilulissat. Parret fandt sammen gennem deres arbejde i Air Greenland.
I 2006 blev han uddannet pilot fra Helicopter Adventure i Florida.
Han har fløjet for Air Greenland siden 2008 og samme år blev han valgt ind i FFG som næstformand.
Helikopterpiloter i Air Greenland arbejder 4 uger på en base og har derefter 4 uger fri.
Inden helikoptere kan flyve i Grønland, skal de modificeres, så de kan modstå det kolde klima. Selvom temperaturen er højere i helikopteren end udenfor, iklæder piloterne sig fire lag tøj og har handsker på, så hænderne ikke fryser fast til styretøjet.
Thule Air Base blev i 2023 omdøbt til Pituffik Space Base.
Alsidigheden ved at flyve helikopter er også noget, som Malik Niemann lægger vægt på. Når man rejser fra Danmark til Grønland, er det i Air Greenlands Airbus A330. Derfra kan man rejse videre i Dash-8’erne til mindre bygder, men skal man ud i de helt små lokalsamfund, foregår det med helikopter. Selv flyver han en Airbus 155 B1.
”Hvor fly er begrænset af landingsbaner, har vi helikopterpiloter tusindvis af steder, vi kan lande. Derfor flyver vi en bred skare af mennesker fra A til B. Først og fremmest indbyggere, men også glaciologer, turister og ved medicinske evakueringer,” siger han.
”Nogle stod bare i underbukser”
I 2017 fløj Malik Niemann den første redningshelikopter ind til Nuugaatsiaq. Bygden var blevet ramt af en tsunami udløst af et fjeldskred 30 kilometer derfra.
”Fra luften lignede husene legoklodser, som nogen havde smidt rundt med, et isfjeld var blevet skyllet tværs gennem en butik og indbyggerne var flygtet flere hundrede meter op på fjeldet. Tsunamien ramte så pludseligt, at folk ikke havde haft tid til at tage ordentligt tøj på, så nogle stod bare i underbukser.”
170 indbyggere blev reddet og de fleste af dem fløjet i sikkerhed til Uummanaaq og Qaarsut af to Bell 212’ere, en Sikorsky S-51’er og en Lynx. Fire mennesker omkom i tsunamien.
”Jeg er stolt over redningsindsatsen. Vi arbejdede så hårdt som overhovedet muligt for at redde indbyggerne,” siger Malik Niemann og understreger vigtigheden af den solidaritet, han oplevede under redningsaktionen.
”I sådan en situation gør man bare, hvad man kan.”
Gjort af det rette stof
For at flyve og bo i Grønland skal man have en særlig mentalitet, mener Malik Niemann.
”Enten elsker eller hader man livet heroppe. Dem, som engagerer sig i lokalsamfundet og køber båd og hus, bliver her ofte resten af livet. Andre rejser hjem efter et par måneder, når de har sat flueben ved Grønlandsoplevelsen,” siger han.
”Hvis du er pilot og lidt en Bear Grylls-type [eventyrer og tv-vært, red.], er Grønland noget for dig. Det er det vilde Norden. Man er nødt til at elske naturen og lære at begå sig i den.”
Artiklen fortsætter efter billedet.
Selv har Malik Niemann et mål om at blive selvforsynende. Han og hans familie fisker sammen og går på jagt. Det handler om at vide, hvor ens mad kommer fra, mener han, og når fisken er tilberedt og ligger klar på tallerkenen, ved han præcis, hvor og hvornår den blev fanget.
”Engang bar jeg et rensdyr 15 kilometer ned af et fjeld. Det tog syv timer og jeg var helt smadret. For at kunne bruge naturen kræver det, at man er i god form.”
Mini-Amerika
Som helikopterpilot skal man også være forberedt på, at mange timer og dage kan blive tilbragt uden menneskelig kontakt.
”Grønland er enormt. Du kan sejle i en uge uden at møde en eneste person. Hvis du som pilot får station i en af de små bygder, skal du være parat til at tilbringe meget af tiden alene,” siger Malik Niemann og bliver afbrudt.
”Hov, hæng lige på to sekunder,” siger han og forsvinder.
I baggrunden kan man i højtalerne høre endnu en melding fra amerikanerne på Thule Air Base.
Efter et par minutter vender Malik Niemann tilbage:
”Det er et mini-Amerika heroppe i Thule. Amerikanske priser, amerikanske militærsupermarkeder, alle betaler med dollars og militærpolitiet går rundt med maskinpistoler.”
Men ideen om, at det bliver gængs i resten af Grønland også, er Malik Niemann ikke tilhænger af.
”Selvom jeg på den lange bane ønsker selvstændighed, er jeg glad for Rigsfællesskabet. I løbet af de seneste 50 år er Grønland blevet et moderne land, og vi har samtidig holdt fast i vores fangerkultur.”
Grønlændere havde som oprindeligt folk nok ikke haft de samme forhold som del af USA, mener Malik Niemann og fremhæver, hvor dårligt inuitter er blevet behandlet i Alaska og Canada.
”I Grønland har vi en stærk lokal identitet. Det oplever jeg også, når jeg flyver ud til mange af de lokale stationer. Her taler man grønlandsk, ikke dansk eller engelsk. Derfor har lokale piloter også en fordel, når det kommer til at flyve heroppe.”
