SAS brugte fire milliarder DKK på konsulenter og renter under konkursbeskyttelse. Pengene kom fra coronastøtte fra den danske, svenske og norske stat. Det erfarer det norske finansmedie Dagens Næringsliv (DN).
Det var en dyr omgang for skatteyderne, da SAS i 2022 søgte konkursbeskyttelse under det amerikanske Chapter 11-system.
Halvdelen af de statsfinansierede redningspakker på 8 milliarder danske kroner under coronapandemien var med til at dække SAS’ omkostninger for jurister og konsulenter. Det kan det norske finansmedie Dagens Næringsliv (DN) afsløre:
”Skattefinansieret coronahjælp fra Norge, Sverige og Danmark gik mere end noget andet til at betale for dyre rådgivere og to dyre lån,” skriver det norske medie.
SAS-direktør er en flink fyr, men statsstøtte forringede SAS’ forhandlingsposition
Finansprofessor ved Dartmouth College i USA, Bjørn Espen Eckbo, beskriver i artiklen SAS-direktør Anko van der Werff som en flink fyr og næppe en dårlig forhandler.
Men han studser over, at honorarerne til eksterne konsulenter og rådgiver under konkursen var så høje, som de var. Professoren peger på, at modparten vidste, at SAS ville have statsstøtte bag sig og dermed kunne presse SAS.
”Det handler om ejerne, og faktum er, at den danske stat holdt hårdt fast i at sikre en stærk position for hovedlufthavnen i København, Kastrup, også efter konkursen. Så er selskabet med det samme i en dårligere forhandlingsposition. Og det ved modparten,” siger Bjørn Espen Eckbo til DN.
Hvor er skattekronerne nu?
De helt store vindere, skriver DN, er det finansielle rådgiverfirma Seabury Capital og første långiver i konkursen, Apollo Capital Management.
Seabury Capital tjente knap en milliard kroner på at rådgive SAS, og Apollo Capital Management lånte penge til det skandinaviske flyselskab til 14,5 procent i rente.
Det undrer de finanseksperter, som DN forelægger tallene, at de høje udgifter ikke indgår af SAS’ årsrapporter. Derimod fremgår Chapter 11-udgifter blot i en note fra 2024-regnskabet.
Pressechef i SAS, Oystein Schmidt, skriver i en mail til DN, at en omstrukturering af selskabet er forbundet med væsentlige udgifter, og at SAS nu er et sundt og finansielt stabilt selskab.
Faktaboks:
Halvdelen af den statslige redningspakke på 8 milliarder danske kroner gik til SAS’ konkursbeskyttelse.
Inden 2024 ejede Danmark og Sverige 44 procent af SAS.
I dag ejer den danske stat 25,8 procent af SAS, mens Sverige er trådt ud af ejerkredsen.
Efter konkursbeskyttelsen blev SAS-aktien nulstillet og dermed værdiløs. Derfor mistede daværende aktionærer deres investeringer i SAS.
SAS-direktør Anko van der Werff sagde i 2026 sit job op. Til januar 2027 tiltræder han stillingen som direktør i Air Canada.
Kilde: Dagens Næringsliv
