Flytrafikken stiger år for år, og ved udgangen af september vil omkring 100.000 fly have lettet og landet i Københavns Lufthavn. Samtidig mangler Danmark flyveledere. Fagbladet Luftfart har derfor været på besøg i kontroltårnet for at forstå, hvordan de danske flyveledere arbejder, for at flyene fortsat kommer sikkert og hurtigt afsted.
Store glaspartier i kontroltårnet i Københavns Lufthavn sikrer en 360-graders udsigt over byen. På tårnets 18. etage dirigerer tre flyveledere flyene, der letter og lander på banerne foran dem.
Flytrafikken er steget hvert år siden coronakrisen. I månederne juni, juli, august og september i år vil sammenlagt cirka 100.000 fly have lettet og landet i Københavns Lufthavn.
I juli måned slog lufthavnen rekord for største antal passagerer nogensinde på en enkelt dag.
Men samtidig mangler Danmark flyveledere. Flyveledernes arbejdsgiver, Naviair, har opgjort, at antallet af flyveledere skal øges med ca. 11 % for at nå op på et tilstrækkeligt antal.
I øjeblikket er der cirka 250 aktive flyveledere i Danmark, vurderer Lennart Alban, der er formand for de danske flyvelederes fagforening DATCA.
”Væksten i Københavns Lufthavn er ret kraftig i øjeblikket godt hjulpet på vej af SAS, der udvider heftigt. Ideelt set skulle vi nok være omkring 310 flyveledere. Vi har de seneste år taget meget overarbejde for at kunne følge med. Vi gør alt, hvad vi kan for, at passagererne kommer sikkert og hurtigt af sted,” siger Lennart Alban.
I alt var 9,9 millioner passagerer gennem Københavns Lufthavn i juni, juli og august. Det er det højeste antal sommerrejsende i lufthavnen nogensinde.
DATCAs oversigt viser, at hver flyveleder i øjeblikket i gennemsnit arbejder på to fridage hver måned for at kunne følge med den stigende trafik.
”Vores medlemmer er meget fleksible og pligtopfyldende. Vi gør alt, hvad der overhovedet står i vores magt for at undgå forsinkelser. Vi sælger utroligt mange af vores fridage for at undgå forsinkelser, men der kan være dage, hvor folk simpelthen ikke kan sælge deres fridage,” siger Lennart Alban.
I 2025 tog flyvelederne 4.845 ekstravagter.
Sikkerhed er første prioritet
Tal på flyveledernes skærme viser, at flyene, der lige nu venter på at lande, er op til otte minutter forsinket.
”De peaks, vi har, er blevet længere. Der er flere fly, der gerne vil starte og lande inden for det samme tidsrum,” siger flyveleder Pernille Bøje.
Hun er på vagt, men holder pause, da Fagbladet Luftfart møder hende. Flyveledere har otte timers vagter, hvor de kan arbejde op til halvanden time, hvorefter de skal holde minimum 30 minutters pause. Arbejdet kræver konstant koncentration, og pauserne er nødvendige for, at flyvelederne gennem hele vagten er fuldt koncentrerede, når de dirigerer trafikken.
”Vi er typisk et sted mellem fem til syv mennesker på arbejde ad gangen, men vi har også dage, hvor vi er færre på arbejde, fordi vi ikke kan opfylde det antal kolleger, vi gerne vil have,” siger Pernille Bøje.
Hun fortæller, at flyvelederne på dage, hvor de ikke er fuldt bemandet, er nødt til at sætte en lavere rate for, hvor mange fly der kan lette og lande.
”Sikkerhedsmæssigt kan vi gøre det lige så godt, men vi kan ikke håndtere lige så meget trafik. Det er bestemt ikke de sjoveste dage,” siger Pernille Bøje, der de sidste 30 år har arbejdet som flyveleder.
”Vi gør altid vores ypperste. Sikkerhed er vores nummer et, og det næste er at få så mange fly afsted på så lidt tid som muligt. Folk kan være helt sikre på, at der altid bliver gjort det bedste, der overhovedet kan gøres, herude.”
Flyveledere optimerer trafikken i CPH
Både Lennart Alban og Pernille Bøje forklarer med stolthed, hvordan de og deres kolleger hver dag optimerer brugen af banerne i Københavns Lufthavn, så der opstår så få forsinkelser som muligt.
Et øjeblik tillader vejrforholdene, at et fly kan lande på tværbanen. Lidt senere er der lidt ekstra tid mellem flyene, der skal lette. Derfor tager flyvelederne startbanen i brug som landingsbane til et enkelt fly. På den måde reducerer de forsinkelserne.
Samtidig er de også opmærksomme på, hvor flyene skal parkere. Når det er muligt, sørger de for, at flyene lander der, hvor der er kortest muligt vej at taxie til gaten.
”Danmark mangler flyveledere, og man kunne godt forestille sig, at der opstod temmelig mange forsinkelser, men det lykkedes ofte for os at forhindre, at flyene bliver meget forsinkede i Københavns Lufthavn,” siger Lennart Alban.
Han forklarer, at mange flyveledere kan arbejde i både kontroltårnet og i indflyvningskontrollen, som er dem, der styrer luftrummet omkring lufthavnen. På den måde kan de dække ind for hinanden.
”Det gør, at vi kan holde en meget højere kapacitet, så det ikke altid skaber forsinkelser, hver gang der mangler en flyveleder, fordi vedkommende for eksempel er blevet syg.”
Uddannelse er vejen frem
Under coronakrisen, da flytrafikken var på sit laveste nogensinde, fik 15% af de danske flyveledere en frivillig fratrædelse. Samtidig havde der været otte år med uddannelsesstop på flyvelederuddannelsen.
Lennart Alban forklarer, at den eneste løsning på Danmarks mangel på flyveledere er uddannelse og fastholdelse.
”Vi skal holde på dem, vi har, så de ikke får lyst til at søge udenlands, og så skal vi have uddannet en masse dygtige unge mennesker.”
Der er skrappe krav til at blive optaget på flyvelederuddannelsen, og den tager to og et halvt til tre år at fuldføre. Samtidig påvirker uddannelsen også, hvor mange flyveledere der er til rådighed. Nuværende flyveledere er nemlig en vigtig del af at oplære aspiranterne.
”Det er et håndværk, hvor man har en mester og er i mesterlære. Vi uddanner dem først på en simulator, men til sidst i uddannelsen sidder aspiranterne med livetrafik, mens de har en aktiv flyveleder med ansvaret bagved.”
Når aspiranterne er færdiguddannede, kommer en del af dem til at sidde i kontroltårnet med Lennart Alban og Pernille Bøje. Og netop uddannelsen og det gode kollegaskab gør, at flyvelederne fortsat kan få det travlere og travlere luftrum til at fungere, fortæller Pernille Bøje.
”Vi er jo usynlige, når alting bare kører. Og det gør det jo heldigvis det meste af tiden. Det fungerer, fordi vi er de mennesker, vi er, og fordi vi arbejder så godt sammen. Vi har en god uddannelse, og vi gør det, vi er blevet trænet til.”
