Julen er som bekendt traditionernes tid. Og selvom der endnu er to måneder til den søde juletid, så er truslerne om julestrejke i Ryanair måske netop ved at blive en tradition.
Ifølge The Sun truer Ryanair-ansatte allerede med mulige jule-strejker. Det var som bekendt netop trusler om strejker i julemåneden sidste år, der fik Ryanair til overhovedet at anerkende fagforeninger.
Fagforeninger repræsenterende Ryanair-ansatte i flere lande har på et møde i Bruxelles i dag vedtaget en foreløbig våbenhvile frem mod jul – men selve julen har de ansatte ikke valgt at helligholde, tværtimod.
Månedlige strejker sat på pause
Ernesto Iglesias, formand for luftfart i den spanske fagforening USO, bekræfter ifølge The Sun, at man har givet Ryanair et pusterum frem til jul på betingelse af at ledelsen i selskabet imødekommer de ansattes krav om anstændige arbejdsvilkår.
Ansatte i Spanien, Portugal, Italien, Belgien, Holland og Tyskland har ellers senest svoret, at man ville nedlægge arbejdet hver måned, indtil Ryanair-ledelsen imødekommer de ansattes krav om rimelige løn og arbejdsvilkår under lokal lovgivning.
Ryanair netop i dag meddelt, at selskabet indgået en aftale med de portugisiske og britiske piloter. Der er ikke tale om en egentlig overenskomst men konkrete vilkårsforbedringer.