En smal trappe med adskillige sving leder op til toppen af kontroltårnet i Esbjerg Lufthavn. Søren Visselbjerg Christensen har taget turen et utal af gange som AFIS-operatør, siden han tiltrådte stillingen for godt 40 år siden.
»Her har du den bedste udsigt i Esbjerg Kommune,« siger han og byder velkommen på sin arbejdsplads.
Som AFIS-operatør guider Søren Visselbjerg fra sin plads i kontroltårnet fly og helikoptere sikkert til og fra den vestjyske lufthavn. AFIS står for Aerodrome Flight Information Service eller frit oversat til dansk: flyvepladsflyveinformationstjeneste-operatør.
»Vi skal sikre en sikker og effektiv afvikling af flytrafikken. Men til forskel fra flyveledere giver vi råd og vejledning, men ingen direktioner til de fly og helikoptere der benytter sig af lufthavnen. Vi giver de informationer, som piloten skal bruge for at træffe beslutninger omkring sin flyvning« fortæller han og gør en kort pause og tager mikrofonen på bordet:
»DOP602 for the ILS runway 08 to report established LLZ,« siger Søren Visselbjerg til helikopterpiloten, der er på vej ind fra Nordsøen.
Som Danmarks yderste bastion mod vest har Esbjerg Lufthavn opnået en central rolle i betjeningen af først 80’ernes olieeventyr og siden også vindmølleeventyret på både den danske og tyske del af Nordsøen.
Fra toppen af kontroltårnet aner man snildt Vesterhavet, boreriggene på havnen i Esbjerg og helt ude i horisonten de vindmølleparker, som blandt andet serviceres af helikoptere fra lufthavnen i Esbjerg.
Artiklen fortsætter under videoen.
Et alsidigt job
I løbet af et døgn er der cirka 54 operationer i lufthavnen. Den primære trafik er helikoptere til destinationer på Nordsøen, og dernæst ruteflytrafik til Aberdeen, Skotland og Stavanger, Norge.
»Typisk etablerer vi kontakt med fly og helikoptere, cirka 25 minutter før de når lufthavnen. Vi informerer om vejret, placeringen af andre fly, om der skydes på militærterrænet i Oksbøl og giver vores forslag til anflyvning af lufthavnen,« forklarer Søren Visselbjerg, imens han viser udstyret i tårnet frem.
Esbjerg Lufthavn er en af de få AFIS-betjente lufthavne i verden, som har radar. Radarbilledet vises på en computerskærm, der for det utrænede øje minder om det billede, flyentusiaster kan finde på diverse fly-tracking-hjemmesider.
Indsamling af vejrinformationer er sammen med en række andre opgaver en fast del af rutinen for AFIS-operatørerne. Vejret skal noteres hvert 30. minut og sendes til DMI til brug for vejrudsigter. Når den første bølge af fire-fem helikoptere er sendt afsted i de tidlige morgentimer, går der nogle timer, før de vender retur, og der kan man så nå andre opgaver, forklarer Visselbjerg:
»Vi har en del administrative opgaver. Vi opdaterer skærmene i både lufthavnen og på tekst-tv med afgange og ankomster. Udskrivning af regninger til brugerne af lufthavnen er også vores opgave.«
Mødte dronningen
Søren har været AFIS-operatør i Esbjerg Lufthavn siden 1978. Det betød, han sidste år blev inviteret i audiens hos Hendes Majestæt Dronningen for 40 års tro tjeneste. Ikke bare som AFIS-operatør, men som AFIS-operatør »det samme sted,« pointerer han:
»Jeg er ikke hverken mere eller mindre royal, men jeg er den type person, at får man en indbydelse, ja så møder man op. Der er trods alt nogen, der har gidet at skrive til mig. Det var en fantastisk oplevelse.«
Efter så mange års tjeneste er Søren Visselbjerg et levende leksikon over de seneste 40 års historie i både Esbjerg Lufthavn og AFIS-faget. Han har været med, helt siden dengang SAS fløj med DC-9 til København, og Esbjerg Lufthavn havde næsten 30.000 operationer om året.
Siden er der kommet en Storebæltsbro, som opslugte behovet for indenrigsruten, og i slutningen i 2017 blev olieindustrien ramt af en nedtur, som lagde en dæmper på helikopterflyvningerne.
I dag har behovet for helikopterflyvninger til nye vindparker dog opvejet den ellers nedadgående udvikling, og fremtiden tegner lys, når olievirksomheden Total etablerer nye platforme på Dan- og Gormfelterne.
Fra mesterlære til uddannelse
I 1978 var Søren Visselbjerg en af landets første AFIS-operatører. Det er et fag og uddannelse, som i dag minder meget om den, man gennemgår som flyveleder, forklarer han. Selv er Visselbjerg uddannet ved flyvevåbnets flyvevejrtjeneste, hvor han var konstabel, men uddannelsen til jobbet i kontroltårnet som AFIS-operatør er først kommet længe efter:
»Jeg stod i en form for mesterlære. Der var ikke nogen skole for AFIS-operatører. Selve stillingen blev oprettet, fordi der manglede flyveledere, så de flyveledere, der var i landet, blev kaldt til København,« fortæller han.
Derudover har Visselbjerg en teorieksamen som privatflyver, for som den erfarne AFIS-operatør siger, »så kan jeg bedre relatere mig til piloterne, når jeg sidder i tårnet.«
Med tiden er der blevet »strikket« en uddannelse sammen med certifikat på lige fod med flyveledere.
»I de 40 år, jeg har været i faget, har der været en stor udvikling. Fra at det primært var piloter, der blev uddannet med venstre hånd til jobbet som AFIS-operatør, har vi nu skoler med minimumskrav med certifikat,« siger Søren Visselbjerg.
Foruden uddannelsen har også udstyret gennemgået en stor udvikling. Meget er blevet digitaliseret og ser man tilbage til 1978, hvor Søren startede i tårnet i Esbjerg Lufthavn, er det faktisk kun ham og tårnet, der består. Resten er blevet skiftet ud. De gamle scopes (kikkerter), skibsradarer og radioer er blevet skiftet ud med »glas og touchskærme«, hvor der kan skrues op og ned for lys og kontrast. Og hulstrimlerne til brug for kommunikation er erstattet med e-mail.
Holder hovedet koldt, når det hele brænder på
Imens Søren fortæller om jobbet, når han også at »ekspedere« et par fly. Han formår at holde flere bolde i luften, og det en øre er altid på radioen.
»Deabc you may cross on QNH 1018 and report leading to the south,« siger han til en pilot, der flyver langs vestkysten.
Vejret er godt, og det bringer blandt andet tyske fritidsflyvere på visit. Ikke alle er lige gode til at finde vej, så det sker, at der fra tårnet i Esbjerg også bliver givet en anvisning eller to.
Andre gange er det dog langt mere alvorlige opgaver, som præger arbejdsdagen.
Den 24. januar 2010 fik en Sikorsky 92-helikopter under landing i Esbjerg Lufthavn problemer med sit forreste næsehjul. Det ville ikke folde ud, og det forhindrede piloterne i at lande. Søren Visselbjerg var på vagt i tårnet den aften, og han husker, hvordan han sammen med helikopter-besætningen måtte tænke kreativt for at få alle sikkert ned.
Vejret var hårdt. Det blæste 50 knob, hvilke gjorde det for risikabelt at lande på helikopterens såkaldte floats ved havet. Omvendt stod det også klart, at helikopteren ville tippe forover uden næsehjulet i position og med rotoren kørerne, kunne det hurtigt ende katastrofalt.
Redningen blev, at de 16 passagerer »gik« fra borde ved at hoppe ud en stor snedrive, som blev skubbet sammen på lufthavnens område. Imens fik Søren Visselbjerg i samarbejde med lufthavnens brand og redning arrangeret en palle med saltsække, som helikopterpiloterne på centimeterpræcision kunne sætte helikopterens ”snude” på, og derved undgå at tippe forover.
Både Søren Visselbjerg og helikopterpiloterne har siden fortalt om hele oplevelsen den januar-nat til en journalist på Jydske Vestkysten – den artikel kan læses her (kræver abonnement).
»Der har været en del katastrofer og mange redningsaktioner, som det har været fantastisk at være med til. Det er i de situationer, man virkelig yder og skal holde hovedet koldt,« fortæller Søren Visselbjerg, der fra sin post i tårnet er den, som har overblikket.
En ensom ulv
I dagtimerne sidder der to AFIS-operatører i tårnet i Esbjerg Lufthavn, men om aftenen er man kun en, imens en sidder hjemme i bagvagt. Det giver mange timer alene på jobbet, og spørgsmålet trænger sig på, om det ikke kan være en smule ensomt – især efter 40 år samme sted?
»Man skal måske være lidt en speciel støbning, for der er mange timer alene, selvom kollegaerne ”nedenunder” kommer op og siger ”hej”. Men ellers er man en ”lone wolf” (ensom ulv red.), hvor man sidder 6-12 timer i stolen og ikke taler med andre end dem på radioen – og sig selv,« siger Søren Visselbjerg med et grin.
»Det er et specielt job, hvor du helt kan undgå andre mennesker. Og der er også tidspunkter, hvor der ikke er andet at lave end at smække benene op, læse avisen og brygge en kop kaffe,« siger han og peger over på kaffemaskinen, der står på et bord ved siden af kontrolpanelet.
»Og skal man ud og slå en streg, så ringer man til tårnet i Billund (Billund Lufthavn red.) og får dem til at ”holde mikrofonen”,« tilføjer han.
Usikker fremtid
I Danmark findes der i dag 24 AFIS-operatører, men man mangler folk.
»Jeg kender kun én under 30 år, som læser til AFIS-operatør,« forklarer Søren Visselbjerg.
Udsigten til fjernstyrede tårne – de såkaldte remote towers – har gjort det svært at skabe en tro på en fremtid i faget, og dermed tiltrække aspiranter, påpeger den erfarne AFIS-operatør. Det er en udfordring, når omkring 25 procent af landets AFIS-operatører indenfor de næste ti år forventes at gå på pension.
I dag er lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg, Odense, Stauning, Vamdrup, Sindal og Maribo AFIS-betjente. Med kun 24 AFIS-operatører i aktiv tjeneste er der gået »kannibalisme« i den, når der skal rekrutteres, forklarer Søren Visselbjerg, der også er formand for AFIS-operatørernes lokalafdeling i Flyvebranchens Personale Union.
»Når der bliver ansat en et sted, så mangler de en AFIS-operatør et andet sted og så videre,« siger han og fortsætter:
»Remote towers kan det hele, siger de, men problemet er, at alt den teknologi først blev introduceret, som værende billigere, men det er siden revideret. Og nu er implementeringen udskudt fra 2022 til 2025. Det er klart, den usikkerhed gør det svært at skaffe folk.«
Om en måned drager Søren Visselbjerg til konference i Budapest. Her er emnet blandt andet fjernstyrede tårne. Men der skal også drøftes potentialet i et fælles EU eller internationalt certifikat for AFIS-operatører. Et sådan eksisterer nemlig ikke i dag, og det kunne måske skabe en lysere fremtid for både rekruttering og jobsikkerhed i faget.
Personligt tror Søren Visselbjerg, at man finder en balance og AFIS-operatører aldrig helt bliver erstattet. Men en ting er sikkert, der skal snart skabes klarhed i modsætning til nu, hvor kandidater til faget ser ind i en fremtid, der er ligeså uklar som de dage, hvor vesterhavsgusen lægger sig tungt over lufthavnen i Esbjerg og sætter alt i stå.