»Redaktionen forklarer« er et nyt format på Luftfart.nu. Her vil redaktionen fra tid til anden give en briefing på, hvad der sker i branchen, og hvordan komplekse eller langstrakte politiske processer hænger sammen og kan få betydning for de ansatte i flyvebranchen.
Europa-Kommissionen er i gang med den afsluttende fase af en omfattende undersøgelse af arbejdsvilkårene i europæisk luftfart. Når diagnosen er parat, skal der udstedes en medicin. Flyvebranchens Personale Union har de seneste år arbejdet for, at medicinen består af konkrete lovgivningstiltag.
Rygterne har floreret længe – at man ”dernede i EU” vil gøre noget ved den unfair konkurrence, der præger store dele af luftfartsindustrien.
I begyndelsen af året gjorde transportkommissær, Victoria Bulc, det klart, at hun ville sætte sit embedsværk i gang med at kigge på forholdene i branchen.
Arbejdet har nu stået på i snart et halvt år, men i starten af juli er det planen, at Bulcs undersøgelse skal ligge klar. Herefter vil den slovenske transportkommissær tage stilling til, hvad der så skal ske.
Victoria Bulc ved ganske udmærket godt, at der er mange, der kigger hende over skuldrene.
Særligt vågne øjne finder man blandt fagbevægelsen, de anstændige luftfartsselskaber og ikke mindst de folkevalgte.
Et stort pres på Europa-Kommissionen
I EU-systemet er rollerne fordel således, at det er Europa-Kommissionen, der fremlægger lovgivningen, og de folkevalgte, der skal vedtage lovgivningen.
De folkevalgte består af henholdsvis Europa-parlamentarikerne, som sidder i EU-Parlamentet, og medlemslandenes ministre i Ministerrådet. EU-Parlamentet og Ministerrådet er dem, der tilsammen skal blive enige, før at et stykke lovgivning i form af et en forordning eller et direktiv rammer Danmark og de resterende 27 medlemslande.
Selvom rollerne formelt set består i at forhandle og ændrer den fremlagte lovgivning, så kan politikerne også presse på for at få sat Europa-Kommissionen i sving med at fremlægge særlig nødvendig lovgivning.
Dette har bestemt været tilfældet på luftfartsområdet de seneste par år.
Løsningsforslag fremlagt
I begyndelsen af 2017 vedtog Europa-Parlamentet en rapport med løsningsforslag på den unfair konkurrence i luftfart.
Det var danske Ole Christensen (S), der stod i spidsen for dette arbejde.
»Nu er det op til Europa Kommissionen at vise, at de kan handle, før det er for sent. Vi ser flere og flere etablerede flyselskaber, der bliver tvunget i ud kreative løsninger for at imødekomme truslen fra lavprisselskaberne, og vi regner da med, at der vil komme et seriøst udspil fra Kommissionen allerede i år,« sagde han til Fagbladet 3F i februar 2017.
Herudover har de seneste fem transportministre også arbejdet aktivt for at få bedre og mere klare regler. Senest nuværende transportminister, Ole Birk Olesen (LA).
På et møde i Ministerrådet 7. juni 2018 i Bruxelles fremlagde Ole Birk Olesen de danske ønsker overfor transportminister-kollegaerne samt Victoria Bulc (der også deltog i mødet). Den danske minister gjorde det klart, at der bør udarbejdes og vedtages klare regler, der forhindrer regelshopping og snyd på vægtskålen, når det kommer til arbejdsvilkår, skattebetaling og sociale bidrag (se videoen af Rådsmødet her).
Dette ligger i god tråd med, hvad Ole Birk Olesen har ytret sig om tidligere i danske medier:
»I marts sendte vi et dansk initiativ til EU-Kommissionen – i daglig tale kaldet ”Lex Luftfart” – som et indspil til mere klare regler for arbejdsvilkår i den europæiske luftfartsbranche. Jeg har efterfølgende rejst problemstillingen for mange af mine europæiske kollegaer, og det er et emne, jeg fortsat vil arbejde for på europæisk plan i 2018,« skrev ministeren i et debatindlæg på branchemediet CHECK-IN.dk kort før årsskiftet.
Initiativet ”Lex Luftfart”, som ministeren omtaler, er vel at mærke sendt til Europa-Kommissionen på vegne af ”Arbejdsgruppen om Fair Konkurrence i Luftfart”, hvor FPU sidder med som repræsentant for arbejdstagerne.
FPU præger arbejdet
FPU har i det hele taget arbejdet tæt sammen med myndigheder, politikere og arbejdsgivere i Danmark for at få skabt og iværksat initiativer til fordel for mere fair vilkår i luftfart.
Men FPU har også deltaget direkte i den store undersøgelse af arbejdsvilkårene i branchen, som Europa-Kommissionen netop er i gang med at gøre færdig. Indtil videre har 5.000 piloter og 2.000 kabineansatte deltaget. Det oplyser konsulentvirksomheden, Ricardo, der har fået til opgave at bistå Europa-Kommissionen i arbejdet med at indsamle information fra luftfartsbranchen.
Herudover er der blevet arrangeret interview med 35 nøgleaktører, der involverer selskaber, interesseorganisationer og fagforeninger. FPU er blevet udvalgt som én af disse nøgleaktører, og har dermed fået adgang til at præge processen.
FPU har valgt at fortælle Kommissionen råt for usødet om forholdene i branchen, og FPU har tilmed fremlagt dokumentation i form af kontrakter og andet materiale. Således kan Europa-Kommissionen få syn for sagen, og vi satser nu på, at den siver ind på en måde, så der kommer forslag til forbedringer på bordet.
Udover at deltage i interviews, har FPU også sendt et høringssvar til Europa-Kommissionen for to måneder siden.
»I de seneste 20 år har vi været førstehåndsvidner til radikale forandringer i vores industri. Liberaliseringen af det europæiske luftfartsmarked givet vækst til nye forretningsmodeller, socialdumping og atypiske ansættelsesformer i hele den europæisk luftfartsindustri,« skrev FPU blandt andet og gav en række konkrete danske eksempler på udviklingen.
Inden eller efter EU-valget 2019
Fagbevægelsen arbejder for en ny lovgivning, som skal sætte en kæp i hjulet på en række af de veldokumenterede måder, som især lavprisflyselskaber bruger til at udnytte sine ansatte. Det handler blandt andet om at styrke hjemmebasebegrebet, skabe en mere lige status mellem kontraktansatte og direkte ansatte og ikke mindst sætte en stopper for ansættelseskonstruktioner såsom pay-to-fly (hvor piloter betaler for at gå på arbejde) og falske selvstændige.
Men spørgsmålet er, om der når at blive fremlagt ny lovgivning inden, der skal vælges nye politikere til taburetterne i Bruxelles.
hvis der ikke når at blive fremlagt lovgivning, så kan området blive til en væsentlig sag i den forestående valgkamp, der kulminerer om et år i maj 2019.
Artiklen er opdateret 8. juni 2018 med omtale af Rådsmødet 7. juni 2018.