Primera Air presset i England: Aflyser alle Birmingham-fly

I april måned gjorde dansk-lettiske Primera Air entré på det engelske marked med ruter fra London Stansted og Birmingham til både oversøiske og europæiske destinationer.

Ambitionen for de nye ruter til blandt andet Boston og New York i USA og Toronto i Canada var at revolutionere konceptet for lavpris-langruteflyvninger.

Ind til videre er realiseringen af planerne dog gået alt andet end planlagt til gene for tusindvis af rejsende. Svigtende salg og forsinkede leverancer på fly angives som årsag.

Indstiller både europæiske og oversøiske ruter

Blot en måned efter lanceringen måtte selskabet skære i antallet af ruter og afgange på de nye langruter for siden helt at nedlægge de oversøiske destinationer fra Birmingham.

Nu afvikler selskabet foreløbigt alt aktivitet i lufthavnen, skriver The Telegraph.

Fra udgangen af oktober vil der ikke længere blive fløjet hverken oversøiske eller europæiske ruter fra Birmingham, herunder Alicante, Tenerife, Las Palma, Reykjavik, Barcelona og Malaga fra Birmingham, oplyser selskabet ifølge The Telegraph.

Primera Air har tidligere anklaget flyproducenten Airbus for at være skyld i aflysningerne på grund af forsinkede flyleverancer til trods for, at Primera Air havde hyret erstatningsfly ind til opstart af produktionen.

Skriv en kommentar

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev