To tragiske styrt på under fem måneder med fabriksnye Boeing 737 MAX har sat et alvorligt spotlys på den amerikanske flyproducent.
En artikel fra The Seattle Times har senest gennemgået minutiøst, hvordan de amerikanske myndigheder overlod ansvaret med certificeringen på bestemte dele af det nye fly til flyproducenten selv.
Herunder har Boeing selv stået for certificeringen af det særlige MCAS-system, der kort fortalt er et automatisk system, som skal sikre flyets opdrift ved at krænge flyets næse ned.
Ikke nok med Boeing selv skal have godkendt systemet, har flyproducenten ifølge Washington Post ikke fortalt piloterne om det automatiske system, som nu er under mistanke for at være årsagen til begge flystyrt.
Egenkontrol en uønsket udvikling
Efterretninger vækker kritik fra piloterne i Norsk Pilotforbund som er en del af Parat, hvis medlemmer har bemandet 18 fly af typen 737 MAX hos Norwegian.
Næstformand Ståle S. Ildsøe kalder myndighedernes overdragelse af ansvaret for certificering til Boeing for en »uønsket udvikling«:
»Generelt er det efter vores mening uheldigt, at en flyproducent indfører nyt design eller nye systemer ved udviklingen af nye flytypevarianter, uden at informere flyselskaber og piloter,« siger han Luftfart.nu og tilføjer:
»Derfor er det kritisabelt, at Boeing anså det for unødvendigt at informere og beskrive MCAS-systemet ved lanceringen af B737 Max, men først gjorde det efter Lion Air-ulykken.«
Norwegian har på linje med luftfartsselskaber verden over har sat Boeing 737 MAX på jorden, ind til havarikommissionerne, luftfartsmyndighederne og Boeing får kastet klarhed over årsagen til ulykkerne.
Ny flytype bør ledsages af instruktør
Boeing 737 MAX er fjerde generation af Boeings stærkt sælgende 737-serie. Et af salgsargumenterne for den fjerde generation af flytypen var behovet for et minimum af uddannelse til piloterne, der har fløjet forgængeren; ”Boeing 737Next Gernation”.
Foruden Norsk Pilotforbund har også amerikanske fagforeninger kritiseret Boeing for at putte med informationerne om MCAS-systemet og den meget overfladiske uddannelse:
»Der er ofte flere faktorer, der forårsager ulykker. Det er derfor vigtigt, at de yderligere undersøgelser afslører alle forhold, og at korrekte og fuldstændige oplysninger bliver tilgængelige. Vi afventer derfor myndighederne og producentens anbefalinger til ethvert behov,« sier Ildsøe og tilføjer:
»Men generelt bør der være krav om at flyve med instruktør på nye varianter af en flytype.«
Imens piloter i både Europa og USA kritiserer Boeing for at putte med informationerne, er foreløbigt et luftfartsselskab gået skridtet videre og givet udtryk for mistet tillid:
Indiske Garuda har således annulleret en ordre på 49 Boeing 737 MAX-fly med henvisning til at selskabets passagerer har mistet tilliden til flytypen.