I dag skal Europa-Parlamentet stemme om nye passagerregler, som blandt andet vil gøre det lettere at få krav på refusion, og passagerer med handicap får mulighed for at medbringe en nødvendig ledsager gratis på flyrejser.
Hvert år rejser omkring tre milliarder passagerer med fly, tog, bus eller færge i EU. EU-kommissionen fremlagde i 2023 forslag til at styrke deres rettigheder, blandt andet med fælles formularer på alle EU-sprog, der skal gøre det lettere at søge refusion og kompensation.
Reglerne har direkte betydning for danske rejsende, både på ferie og forretningsrejser. Samtidig giver de nye regler en konkret anledning til at se nærmere på, hvad passagererne fremover får ret til, skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.