Norwegian har underskrevet en hensigtsaftale med leasingselskabet Air Lease Corporation (ALC) om at lease yderligere seks Boeing 737 Max 8. Norwegian har tidligere lavet en aftale om at lease tre fly af samme type fra ALC, hvoraf et er blevet leveret.
Norwegian forventer, at de nye fly vil blive leveret, inden sommersæsonen går i gang.
“Tilføjelsen af disse moderne og brændstofeffektive fly passer godt med vores flådestrategi. Det vil også være med til at modvirke forsinkelser fra Boeing for andre fly, der skulle leveres til Norwegian i foråret,” siger Geir Karlsen, administrerende direktør i Norwegian.