Marianne Vind fra Socialdemokratiet er igen at finde i EU-Parlamentet, hvor hun de næste fem år blandt andet er tilknyttet udvalgene for transport og beskæftigelse. Fagbladet Luftfart har talt med den genvalgte parlamentariker om nogle af de politiske projekter, der får størst betydning for piloter og kabineansatte.
Verdens længste jobsamtale.
Sådan opsummerer netop genvalgte Marianne Vind (S) den valgkamp, hun var igennem op til EU-Valget den 9. juni.
”Da valgkampen og alt det sidste arbejde i parlamentet spidsede til, var det ikke bare dobbelt op på arbejde. Der var intet andet for mig end arbejde, valgkamp og søvn, men jeg vidste heldigvis, hvornår det sluttede. Det gjorde, at jeg kunne holde til det i modsætning til alle dem, der bare oplever at have konstant travlt på sit arbejde,” siger Marianne Vind.
I alt var der 28.267 danskere, der satte kryds ved Marianne Vind, og det stemmetal rakte til Socialdemokratiets tredje og sidste mandat i parlamentet. Alt i alt er det et resultat, der glæder Marianne Vind:
”Partiet, jeg er medlem af, havde ikke ligefrem medvind, men det havde jeg. Og det er jeg simpelthen så stolt af. Jeg bøjer mig i støvet for den kæmpe opbakning, jeg har mødt alle steder, og at så mange synes, at vi fortsat har brug for en i EU til at kæmpe den sag, jeg kæmper for. At forsvare lønmodtagerne og være TR for alle ansatte i Europa. Og det er en vild følelse at blive genvalgt på den baggrund.”
Ifølge Marianne Vind er danskerne generelt blevet mere optaget af, hvad der foregår i EU-Parlamentet, og en del af forklaringen skal blandt andet findes hos fagbevægelsen:
”Den danske fagbevægelse og blandt andre FPU og Fagbladet Luftfart har gjort noget godt ved danskernes generelle bevidsthed om arbejdet i EU. Jeg oplever derfor, at Danmark har rykket sig på det punkt, fordi vi sammen formår at fortælle om arbejdet dernede. Gennem de seneste fem år jeg har haft et super godt samarbejde med FPU, og det vil jeg gerne sige tak for, ligesom jeg glæder mig til at fortsætte det,” siger Marianne Vind.
I alt blev 15 danske politikere valgt til EU-Parlamentet. SF blev det største parti og indløste tre pladser i parlamentet ligesom Socialdemokratiet. Venstre fik to mandater, mens Konservative, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Moderaterne alle fik et mandat.
Marianne Vinds EU-CV
Medlem af Socialdemokratiet
Medlem af Europa-Parlamentet 2019-2024
Genvalgt til Europa-Parlamentet 2024
Medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Stedfortræder i Transport- og Turismeudvalget
Stedfortræder i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
En ny svingom i EU
Selvom det er en anderledes erfaren Marianne Vind, der efter sommeren tager hul på arbejdet i EU-Parlamentet, er prioriteterne for den tidligere næstformand i HK Privat stadigvæk de samme:
”Det hele er nemmere den her anden gang. Mine medarbejder fortsætter, og vi kører videre sammen. Jeg ved, hvordan vi får bestilt flybilletter gennem systemet og kender vejen til toilettet og kantinen. Det er stadigvæk arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet og kampen for lønmodtageren, der står mit hjerte nært, og det bliver det ved med at være. Der er stadigvæk for store huller i EU-systemet.”
Selvom ambitionerne er høje, når det kommer til at forsvare lønmodtageren og forbedre vilkårene i transportbranchen, så bliver det ifølge Marianne Vind et langt og sejt træk at komme igennem med den ønskede politik. Det skyldes blandt andet, at EU-Parlamentet er rykket længere til højre på den politiske akse, og at flere politikere fra den yderste højrefløj er blevet valgt ind fra medlemslandene.
”Det bliver ikke et nemt arbejde de næste fem år, for vi har et nyt flertal i parlamentet, der ikke er specielt begejstret for lønmodtagernes vilkår. Derfor skal vi gribe det anderledes an og have overbevist dem om, at et godt arbejdsliv er afgørende for virksomhederne i Europa og den fair konkurrence,” siger Marianne Vind.
Selvom parlamentet har fået et nyt flertal, lykkedes det igen Marianne Vind at forhandle sig til poster i de to udvalg, som hun var mest interesseret i. Det drejer sig om beskæftigelsesudvalget og transportudvalget.
”Jeg er simpelthen så glad for, at jeg fik de udvalgsposter, for det var forbavsende svært. Særligt i beskæftigelsesudvalget, der også rummer sociale anliggender, som rigtig mange var interesseret i. Jeg måtte trække de tunge argumenter frem og spille anciennitetskortet for at komme ind. Med min baggrund og interesser ville det absolut ikke give mening ikke at få plads,” siger Marianne Vind.
De forskellige udvalg er afgørende for den politik, der ender med at blive ført i EU. Det er her, lovforslagene først debatteres og stemmes igennem, inden de endeligt bliver godkendt af parlamentet.
Er vi i 2024 eller 1924?
Selvom udvalgsposterne er på plads, er det endnu for tidligt at sige, hvilke konkrete politiske projekter, der får førertrøjen i de kommende fem år. Det afhænger nemlig af, hvem der ender som kommissær for de enkelte udvalg, eksempelvis for transport eller beskæftigelse.
Men en ting er sikker ifølge Marianne Vind: Der er meget at gøre for lønmodtageren på det europæiske kontingent:
”Vi har et Europa, der udvikler sig i en forkert retning, og det gør mig trist. Hvis man kigger på beskyttelsen af lønmodtageren, opdager man hele daglejer-området, 0-timers kontrakter og udnyttelsen af falske selvstændige i blandt andet luftfart. Det hele minder mere om 1924 end 2024.”
Det nyvalgte parlament tager over efter en periode, der blandt andet har været meget præget af coronakrisen, krigen i Ukraine, inflation og energikrise. Marianne Vind mener, at kriserne har haft vidtrækkende konsekvenser for det Europa, vi ser i dag:
”Der vil altid være kriser, men de seneste fem år har været ekstraordinære, og kriserne har ramt forskelligt og eksempelvis påvirket luftfart i høj grad. Jeg oplevede selv en fuldstændig tom terminal i Københavns Lufthavn med påkrævet test, før jeg blev lukket ind i Danmark. De ansatte var igennem det samme, hvis de altså ikke mistede deres arbejde, og de måtte udføre deres arbejde under svære vilkår i lang tid,” siger Marianne Vind.
Kriserne tvang, ifølge Marianne Vind, EU-Parlamentet til at forandre sig, og erfaringen fra de mange kriser har da også medført positive forandringer:
”Vi har også lært ting, og parlamentet blev måske rusket lidt op og vækket på grund af alle kriserne. Vi troede måske indtil da, at verden og Europa bare fortsatte, og at vi mere eller mindre bare skulle passe biksen. Den naive tilgang til verden er væk nu, og det gav anledning til, at Parlamentet skulle handle hurtigere og mere effektivt på mange områder.”
3 politiske prioriteter for luftfart
Fagbladet Luftfart har bedt Marianne Vind om at udvælge og forklare 3 politiske projekter, der kan få en mærkbar indflydelse på hverdagen hos piloter og kabineansatte i de næste fem år.
1. Arbejdsmiljøet ombord på flyene
”Arbejdsmiljøet har min absolutte topprioritet. Der er så meget at gøre, og så mange gevinster at hente. Der kommer til at være nogle lavthængende frugter for de ansatte i flyene, hvis vi kan ændre reglerne, så det danske arbejdstilsyn godt må gå ombord på alle fly i Danmark, og ikke kun dem, der er indregistreret i Danmark.
Jeg tror også, at vi kommer til at få en særskilt dagsorden om det psykiske arbejdsmiljø og stress. Stressdagsordenen er kommet på bordet efter corona, og vi taler nu mere om work-life-balance. Personalet i lufthavnen og i flyene har fået nye og andre opgaver, og mit gæt og min oplevelse er, at der er kommet mere gate-vrede og frustration i check-in. Det påvirker de ansatte i flyet, der ikke rigtig kan sætte passagerer af på vejen. Det gør mennesker syge, og det skal arbejdstilsynet have lov til at kontrollere ombord på flyene.
Sammen med FPU vil jeg derfor tale mere om det psykiske arbejdsmiljø i kabinen. Vi skal både gribe fat i de helt store tanker og de helt konkrete lovtiltag, så vi sammen kan udvikle bedre forhold.”
2. Fremtidens flyvninger
”Der er få brancher, hvor man konstant arbejder på tværs af grænser, som man gør det i luftfart, og hvor EU har så direkte en indflydelse på de ansattes arbejdsliv. Derfor fylder fremtidens flyvning også meget for mig.
Vi skal have mere grøn transport, og vi ser jo, hvordan CPH slår passagerrekord i den her sommer. Fremtiden bliver, at vi skal flyve grønnere, men vi kommer ikke til at begrænse antallet af fly. Det kommer vi ingen vegne med.
Familierne vil stadigvæk rejse, og det skal de fortsat have mulighed for, som de har lyst til. Derfor skal vi have mere grønt brændstof i tanken.
Jeg kommer heller ikke til at tage toget til og fra Bruxelles. Både fordi jeg gerne vil frem og fordi, jeg har brug for at tale med de mennesker, der arbejder i lufthavnen og flyene. Jeg vil lære, hvad der er vigtigt for dem, så jeg kan arbejde for dem hernede.
Jeg føler nemlig, at jeg er på en opgave for lønmodtagerne. Det er følelserne for mit arbejde. Jeg repræsenterer dem, der skal håndtere de ubehøvlede passagerer i Kastrup så vel som i Milano. Det er det samme pres, man er i som kabineansat, når passagerne ikke opfører sig ordentligt, og der er den samme stress for at komme afsted til tiden og overholde reglerne for alle de ansatte i luftfart.”
3. Vi skal have en Luftpakke
”Jeg barsler stadig med at lave en Luftpakke, ligesom vi i sidste periode fik indført Vejpakken, der giver flere rettigheder og beskyttelser til lastvognschauffører, der kører over landegrænser. Spørgsmålet er, om vi ikke kan vi gøre noget lignende for luftfarten.
Der er et langt sejt træk, før vi står med en Luftpakke, og jeg forventer ikke en forkromet løsning om fem år, men vi skal starte et sted. Jeg kan se, hvor meget vi lykkedes med at ændre for chaufførerne, og derfor vil jeg gøre noget lignende for luftfarten, så vi kan ændre piloternes og de kabineansattes arbejdsliv til det bedre.
Mit arbejde er nu at overbevise en masse mennesker om, at det her en god idé, og det vil jeg tage fat på i efteråret, når vi kommer i gang med arbejdet i udvalgene.
Luftpakken er også et af de områder, som jeg taler med FPU om. Jeg får konkrete eksempler fra livet som pilot og kabineansat, og det sætter jeg stor pris på. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet og holde løbende møder, så vi sammen kan prioritere indholdet i en Luftpakke og drømme stort på vegne af branchen og de ansatte.”
