Purser og FPU-medlem Helene Skovhus fløj til Zanzibar for at evakuere højskoleelever sammen med sine kabinekolleger Sara Christensen og Dennis Kenton. Det blev en usædvanlig tur
Zanzibar. Hvide sandstrande, kokosnødder og kølige afrikanske drinks i vandkanten, mens det lune klare saltvand skyller ind over tæerne.
Sådan blev det desværre ikke for purser Helene Skovhus og hendes to kabinekolleger Sara Christensen og Dennis Kenton fra Great Dane Airlines, da de fløj mod Tanzania i sidste uge for at evakuere en stor gruppe højskoleelever.
Det endte i stedet med at blive en halvdramatisk tur.
Helene Skovhus blev ringet op af sin chef om tirsdagen, som spurgte om hun havde lyst til at flyve turen allerede samme dag.
– Det sagde jeg selvfølgelig bare ja til. Og så vidste jeg ikke så meget andet, end så gik der nogle timer, og så fik vi information om, at det var nogle højskoleelever, der skulle hjem dernedefra, siger Helene Skovhus til luftfart.nu.
TV2 var med
Der var fire personer udover crewet, der skulle flyve med til Zanzibar for at få højskoleeleverne hjem.
Det var forstanderen for højskolen, to bestyrelsesmedlemmer og en kameramand fra TV2.
– Så de var vores fire passagerer på turen derned. Vi fløj fra Aalborg, og så skulle vi tanke i Hurghada (Egypten red.) Til at starte med havde vi ikke nogen landingstilladelse i Zanzibar, det skal man søge 24 timer før. Den var ikke gået igennem, siger Helene Skovhus.
Hun forklarer dog, at inden de tog afsted nåede de at få at vide, at den var gået i orden.
Men da de så landede i Hurghada fik de pludselig at vide, at den var trukket tilbage igen.
– Så vi var ret pressede, da vi holdt i Hurghada, for vi kunne ikke få lov at komme ind i Egypten. Vi havde jo bare fået lov at lande i lufthavnen, tanke, og så flyve videre. Vi måtte ikke engang gå ud af flyet der, lyder det fra purseren.
I og med, at man skal søge landingstilladelse 24 timer inden, kunne de heller ikke lande nogen som helst andre steder. Men ti minutter før de efter den beregnede tid skulle lette mod Zanzibar, fik de endelig go fra de afrikanske myndigheder.
– Så der var lidt drama på?
– Ja, det var der, for en af bestyrelsesmedlemmerne havde kontakt med Udenrigsministeriet, og forstanderen havde folk nede på Zanzibar som sagde, at de altså havde hørt, den var i orden. Der var en masse postyr omkring det der, siger Helene Skovhus.
’De urene’
Da de endelig landede på tropeøen, blev de mødt af afrikanske tilstande, hvor tingene tog noget tid, og der var i forvejen kun et tilfælde af corona dernede.
– Så vi var jo sådan ’de urene’, der kom, så de var jo ikke meget for at lukke os ind. Så vi blev bare transporteret i en bus hen til et karantænehotel, og så sov vi dér, spiste morgenmad og så tilbage til lufthavnen, siger Helene Skovhus, der dog godt kan smile lidt af situationen.
Men meget sightseeing eller hvide palmestrande blev der ikke til personalet.
Onsdag formiddag stod 71 højskoleelever og en anden tilfældig dansker, der også fik lov at tage med hjem, så klar i lufthavnen.
– De var for det første rigtig kede af at få afbrudt deres højskoleophold, for de havde været der fem eller seks uger på det tidspunkt, og det var jo meningen, de skulle være der i fire måneder. De havde så også betalt 70.000 kroner for det ophold, siger Helene Skovhus.
Sang på flyet
Det var unge mennesker i 19-20 års-alderen lige fra gymnasiet, der havde sabbatår, og som gerne ville have en god oplevelse, så det var rigtig ærgerligt.
– Men selvfølgelig var de også glade for, at de kunne blive fløjet hjem i de her tider. Så da de kom ombord, var de glade, og der blev sunget rigtig mange sange fra deres sanghæfte, siger Helene Skovhus.
Kabinepersonalet måtte dog ikke lave nogen service for dem ombord på grund af coronavirus for at undgå kontakt. Så der blev ikke serveret mad for eleverne, kun vandflasker som de med handsker på, havde placeret i stolelommerne foran dem inden de kom.
– Da vi startede flyvningen, annoncerede jeg så, at os i besætningen, og de fire passagerer der tog derned brugte forreste toilet, og så måtte de bruge det bagerste. Så vi forsøgte at holde lidt afstand selv om det er svært, siger Helene Skovhus.
Som om det ikke var nok, måtte flyet lande to gange på vej hjem på grund af hård vind, så de landede først i Hurghada igen, og så i Thessaloniki i Grækenland for at tanke ekstra, så de kunne være sikre på at nå hjem.
Begyndte at græde
– Men de tog det rigtig pænt. De vidste jo, at det var de sidste timer sammen de havde, siger Helene Skovhus.
– Kan du prøve at beskrive stemningen lidt?
– De var meget taknemmelige for, at vi var kommet og hente dem. Vi snakkede også lidt med hende, der var skoleleder dernede, og hun var bare meget taknemmelig. Hun var selvfølgelig også rigtig ked af det, hun fortalte, hvordan hun måtte give dem beskeden dagen inden, og at folk var begyndt at græde, og havde været rigtig kede af det.
– For det var ligesom ikke planen. Men så kunne man bare mærke under flyvningen, hvordan de brugte tiden på at få skrevet i hinandens mindebøger, sang forskellige sange, og fik krammet farvel. Så jeg synes de var rigtig søde og behagelige.
– Det var en god oplevelse. Det var dejligt, at man kunne hjælpe med at få nogen hjem, lyder det fra Helene Skovhus.