DI-topchef indstillet til formandsposten i Københavns Lufthavne

Bestyrelsen for Københavns Lufthavne peger på Lars Sandahl Sørensen, nuværende næstformand, som ny formand. Det skriver CPH.

Lars Sandahl Sørensen, som også er direktør hos Dansk Industri og tidligere koncerndirektør i SAS, blev i oktober 2025 valgt som næstformand for Københavns Lufthavne.

Valget mødte dengang kritik fra flyselskabet Norwegian, der mente, at der var risiko for interessekonflikt, når en næstformand både skulle repræsentere lufthavnene og samtidig være direktør i DI, hvor flere flyselskaber er medlemmer. Hans tidligere tilknytning til SAS gav desuden anledning til bekymring for, at det skandinaviske flyselskab kunne blive favoriseret.

Lars Stendahl Sørensen er nu indstillet til at erstatte Lars Nørby Johansen i posten som formand for selskabet, der omfatter både lufthavnen i Kastrup og Roskilde Lufthavn.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev