CPH har for første gang mere end 3 millioner passagerer i juni

3,1 millioner passagerer var igennem Københavns Lufthavn i årets første sommermåned. Det er en stigning på ni procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Spanien er det mest populære ferieland, mens Grækenland topper blandt chartergæsterne.

“Sommeren er kommet godt i gang i Københavns Lufthavn, hvor den helt særlige feriestemning breder sig. Vi har aldrig tidligere haft en juni med over tre millioner passagerer, så der er travlt i terminalerne. Men vi er godt forberedte, og gør alt for at give de rejsende en god oplevelse på turen gennem lufthavnen,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Spanien er det mest populære ferieland efterfulgt af Italien, Frankrig, Grækenland og Tyrkiet. I juni fløj 240.0000 passagerer mellem København og solrige spanske destinationer som Malaga, Mallorca og Barcelona.

Grækenland er chartergæsternes favorit. Over halvdelen af alle charterrejser fra København går til Grækenland med øerne Kreta og Rhodos som de mest populære rejsemål.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev