CityJet søger konkursbeskyttelse

CityJet søger konkursbeskyttelse. FPU er i tæt med de lokale tillidsrepræsentanter i selskabet.

Det irske wetlease-selskab CityJet har anmodet om konkursbeskyttelse. Det er sket efter en hastesag ved den irske High Court torsdag aften. Det skriver det irske medie The Currency. 

CityJet flyver wetlease for SAS, og selskabets piloter og kabineansatte er organiseret i FPU. 

“Vi er i tæt kontakt med vores lokale repræsentanter for piloterne og de kabineansatte i CityJet. Vores medlemmer har i dag og vil også i den kommende tid modtage information fra os, efterhånden som vi får flere oplysninger om processen,” siger Kasper Svendsen, forbundssekretær i FPU.

FPU: Vi er i dialog med selskabet

Det er anden gang på fem år, at det irske selskab søger om konkursbeskyttelse. 

De økonomiske problemer er blandt andet opstået, efter at CityJet har mistet kontrakten med Lufthansa. 

“Vi er i dialog med CityJet og har talt med repræsentanter fra selskabets ledelse,” siger Kasper Svendsen. 

“Vi ville ønske at vores medlemmer ikke stod i denne situation, men vi hæfter os ved, at konkursbeskyttelse kun er muligt, når den irske domstol mener, at selskabet har en chance for at overleve.”

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev