Her er de bedste sæder i flyet ifølge Sunclass-personale

Sunclass Airlines’ kabinepersonale har udpeget det bedste sted at sidde ombord på flyet. Det er sæde B og C på række 10, der løber med titlen som flyets bedste sæder.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en Airbus A321 fra Sunclass’ flyflåde, hvor der normalt er tre sæder på hver side af midtergangen. På række 10, der er placeret ved nødudgangen, er der til gengæld kun to sæder på hver side.

Øget benplads og det ekstra bord foran sig er ifølge undersøgelsen hovedårsagerne til, at sæderne 10B og 10C topper listen over favoritpladser.

Blandt passagererne er 10B og 10C også blandt de første sæder, der bliver booket, mens sæde 1A er det mest efterspurgte.

Bookingdata afslører samtidig en tydelig tendens hos Sunclass: Gæster foretrækker sæder til højre for gangen.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev