3.000 flere fik arbejde i Københavns Lufthavn i 2022

Københavns Lufthavn har i løbet af 2022 ansat hele 3.000 ekstra i og omkring lufthavnen. De nyansatte omfatter særligt security, rengøring, handlere, butiksansatte og mekanikere samt flyvende personale som følge af det stigende passagertal.

”Det er en glædelig nyhed, at vi er blevet så mange flere med havnekort. Det giver liv i terminalerne, og det kan vi godt mærke. Nu forventer vi, at det her tal bliver ved med at stige i løbet af året, til vi rammer det tidligere passagertal fra før corona og deraf også den tilsvarende vækst og medarbejderstab,” siger Søren Clausen, Head of Public Affairs i Københavns Lufthavn, til Fagbladet Luftfart.

Ved udgangen af 2022 havde 16.500 medarbejdere et ID-kort i lufthavnen.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev