Fast arbejde som pilot på ordnede vilkår med base i Danmark. Det forekom at være en selvfølge for Michael Olesen, da han som 25-årig, nyuddannet pilot i 2007 kunne træde direkte fra flyveskolen til et job i Cimber Air.
Selskabet havde indgået en kontrakt med SAS om at flyve med fire regionale jetfly af typen CRJ200. Til dette formål blev en række nyuddannede piloter ansat, og Michael Olesen var en af dem.
»Det var et godt job med ansættelse direkte i selskabet. Fast løn, pension, og loss of license (forsikring ved tab af sundhedsbevis red.). Jeg tog det som en selvfølge, at jeg skulle arbejde i Danmark, når det var her, jeg havde taget min uddannelse og boede.
Det var noget, alle tog for givet,« fortæller han nu, 11 år senere til Luftfart.nu.
Bekymringerne, om at en pilot-karriere ikke skulle være ensbetydende med arbejde under ordnede vilkår, eksisterede ikke, erkender den i dag 36-årige styrmand.
Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan vi kollektivt kan sikre vilkårene i branchen. Det tror jeg kun, vi opnår ved at stå sammen med piloter i hele DanmarkMichael Olesen, styrmand, SAS
Ønsket om at have et almindeligt familieliv
Michael Olesen står ved køkkenbordet i familiens hjem i Birkerød. Her bor han sammen med sin kone, Lise, deres to børn og hunden Alvis.
Familien har et liv magen til mange andre familier i husene bag bøgehækkene på den stille villavej.
Et familieliv, hvor man følger sine børn i børnehave, tager S-toget på arbejde, ses med venner og familie og bruger en fridag på at gå i haven eller renovere på huset, mens familiehunden ligger og sover på gulvet i entreen.
Men for Michael Olesen er det at bo i Danmark sammen med sin familie samtidig med at have et job på sikre vilkår som pilot ikke nogen selvfølge.
Arbejdspladserne i flyvebranchen er under pres som følge af hård konkurrence – ikke mindst som følge af et hårdt pres på arbejdsvilkår.
»Jeg tror ikke, min familie ville bryde sig om, at vi pludselig blev tvunget til at rykke til Malaga, for at jeg kunne få arbejde – eller at jeg skulle være væk i lange perioder for at passe et arbejde med base i udlandet.
Men det er der mange, der er tvunget til, fordi konkurrencen i branchen er hård med et enormt pres på arbejdsvilkår til følge,« siger Michael Olesen.
Det vrimler med atypiske ansættelser
I dag har Michael Olesen indset, at forestillingen om det selvfølgelige i at have et job som pilot på gode vilkår i Danmark var naiv.
Siden 2007 har han både prøvet at miste sit job i en konkurs. At arbejde på tidsbegrænset kontrakt i udlandet og være ansat i et vikarbureau uden pensionsopsparing og social sikring. Og han har skullet pendle langt for at møde på vagt uden garanti om at kunne nå hjem på fridage.
»Branchen har gennemgået en radikal forandring på kort tid. Bare når jeg ser på de jobopslag, jeg modtager på mail i dag, vrimler det med atypiske ansættelser i branchen,« siger Michael Olesen og tilføjer:
»Men ser man på mit CV, er jeg sluppet ekstremt nådigt. Jeg har kun snuset til tilværelsen som løsarbejder, men dog nok til, at jeg i dag sætter pris på mit faste job.«
Paradis at kunne cykle på arbejde
Erfaringerne med flytypen CRJ fra Cimber banede vejen for, at Michael Olesen i 2013 – året efter konkursen i Cimber – fik mulighed for at søge en fast stilling i SAS.
»Det var paradis efter at have arbejdet i udlandet, husker jeg. Jeg kunne bare tage cyklen til lufthavnen,« fortæller Michael Olesen.
At være pilot i dag er forbundet med flere dage væk – også selvom man har base i Danmark. Skal man dertil pendle langt, vil et almindeligt familieliv ikke kunne hænge sammen, påpeger han:
»Et familieliv, hvor man er væk hjemmefra i flere dage og derudover skal pendle langt for at møde på arbejde, er svært at få til at hænge sammen. Det gør en verden til forskel, at jeg kan følge mine børn i børnehave om formiddagen, selvom jeg skal flyve om eftermiddagen og være afsted i 4-5 dage.«
Et godt job forpligtiger til at tage ansvar for andre
I dag har Michael Olesen med egne ord »et godt arbejde i SAS«.
»Men det giver mig på ingen måder retten til bare at læne mig tilbage og nøjes med at pleje egne interesser,« påpeger han og tilføjer:
»Jeg har et ansvar for at bidrage til, at der også er arbejdspladser med ordnede vilkår, der skaber rammerne for et normalt arbejds- og familieliv, for næste generation af piloter.«
For styrmanden var beslutningen om at melde sig ind i fagforeningen, SAS Pilot Union, derfor åbenlys.
»Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan vi kollektivt kan sikre vilkårene i branchen. Det tror jeg kun, vi opnår ved at stå sammen med piloter i hele Danmark,« siger han.
Contractor kan gøre samme job på helt andre vilkår
SPU står som en afdeling af Flyvebranchens Personale Union, FPU, sammen med piloter i hele Danmark. Gennem FPU’s medlemskab af LO står SPU-medlemmerne også sammen med bagagemedarbejdere, flymekanikere og check-in-personel.
Alle er faggrupper i flyvebranchen, som har oplevet et pres på løn- og arbejdsvilkår som følge af EU’s konkurrenceudsættelse og liberalisering af flyvebranchen i midt 1990’erne.
»Som fagforening skal man naturligvis varetage egne interesser for bedre løn- og arbejdsvilkår.
Men hvis man ikke står sammen i et hovedforbund, der også kan bakke op om arbejdspladser hos eksempelvis underleverandører og konkurrenter, som ellers vil være en trussel mod solide arbejdspladser, risikerer vi at miste de solide arbejdspladser med ordnede forhold i nær fremtid,« forudser styrmanden og tilføjer efter en kort overvejelse:
»Hvis du tænker over det helt grundlæggende, så kan vi som danske piloter ikke noget, som en contractor ikke kan gøre på helt andre vilkår.«
Bunden må løftes for, at danske jobs kan bestå
Udlægning af produktion til underleverandører og omlægning af ruter til eksempelvis at starte i Spanien i stedet for Danmark er et uundgåeligt vilkår, som branchen ikke kan ignorere, men må forholde sig til her og nu, mener Michael Olesen:
»Vi arbejder i en branche, hvor brugen af underleverandører og udflagning bliver mere og mere omfattende. Det skærper konkurrencen yderligere og presser gode arbejdspladser. Kun ved at hjælpe til at løfte bunden undgår vi, at danske arbejdspladser med ordnede vilkår forsvinder,« siger han og pointerer:
»Og her har fagforeninger et helt centralt ansvar. Fagforeninger – og vi som medlemmer skal – arbejde for at sikre ordnede vilkår i hele branchen, for dermed at beskytte vores egne arbejdspladser.
Det er til fælles bedste. Jobstabilitet i den her branche er noget, som mange tager for givet, og jeg har selv været blandt dem.«
Vi har også et ansvar for næste generation
Med 11 års erfaring er Michael Olesen fra tid til anden blevet spurgt, hvordan det er at være pilot. Han fortæller ærligt om sine erfaringer, men fraråder ikke håbefulde pilotaspiranter til at søge jobbet, hvis de brænder for det.
»Jeg oplever, at piloter fraråder andre at søge ind i branchen på grund af vilkårene. Men det er stærkt demotiverende at sige til unge mennesker, der drømmer om at blive pilot, at de skal finde job i andre brancher,« siger Michael Olesen og forsætter:
»Hvis man drømmer om at blive pilot, skal man gøre det, og her har vi, som har et godt job, et stort ansvar for at hjælpe til at sikre, at der også er ordentlige job at få for dem, der kommer efter os.«
Den holdning går i lige linje til indmeldelsen i den lokale fagforening.
»Det er muligt, at pilotforeningerne historisk har stået hver for sig. Men jeg synes, at med så mange atypiske ansættelser, som der findes i branchen i dag, kalder det på et fællesskab, der kæmper for bedre arbejdsvilkår i hele flyvebranchen,« slutter Michael Olesen.