Ny rapport om dansk luftfart: De ansatte oplever et større arbejdspres

Hvilken forfatningen er dansk luftfart i, og hvordan tegner fremtiden sig? Aalborg Universitet har spurgt mere end 1.000 ansatte i luftfart for at tage temperaturen på branchens vigtigste problemstillinger og fremtidsudsigter. Ifølge forfatteren bag rapporten er der er rigeligt at tage fat på for både politikere og fagforeninger.

En netop offentliggjort rapport fra Aalborg Universitet kortlægger, hvad de ansatte i dansk luftfart tænker om deres arbejde og fremtidens luftfart. Analysen bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor 1.129 ansatte i branchen har besvaret spørgsmål om arbejdsbyrde, politisk bevågenhed, klima og EU-lovgivning.

De fleste faggrupper i dansk luftfart har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Det gælder alt fra handlere og flyveledere til piloter og kabineansatte. Herunder en stor del FPU-medlemmer.

Bag rapporten står mobilitetsstuderende Dzejna Lalicic fra Aalborg Universitet, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med Danish Aeromobilities Academy (DAAC). Ifølge hende har der været brug for en undersøgelse af luftfartsbranchen og de store udfordringer, som enten pågår eller ligger forude:

”Der mangler grundlæggende viden om luftfartsbranchen. Den nyeste rapport, som myndighederne har lavet om luftfart, er fra 2017, og selvom det i forskningsmæssig forstand ikke er gammelt, så er der sket meget i dansk luftfart i netop disse år,” siger Dzejna Lalicic med henvisning til covid-19-pandemien.

Særligt har der været behov for at høre, hvordan de ansatte ser på branchen efter netop covid-19, der pludseligt vendte op og ned på dansk luftfart. For selvom det hverken er den enkelte pilot eller kabineansatte, der udstikker retningen for branchen, så er det medarbejderne ved metaldetektoren eller bag styrepinden i cockpittet, der skal udføre arbejdet:

”Noget forskning glemmer at spørge dem, som det egentlig handler om. Det er de ansatte, der bliver påvirket af manglende politiske bevågenhed og arbejdsgivernes store beslutninger, og det er dem, der mister arbejdet, når en krise som covid-19 eksempelvis dukker op. De ansatte kan bidrage med deres førstehåndsberetning om tilværelsen i luftfart. De mange besvarelser i undersøgelsen vidner også om, at der har været behov for, at nogen spurgte de ansatte og rent faktisk hørte deres stemmer,” siger Dzejna Lalicic.

Større arbejdsbyrde hos de ansatte

Den nye rapport undersøger både de ansattes syn på fremtidens og nutidens arbejde i luftfart. Ifølge rapporten oplever 67 procent af de ansatte en større arbejdsbyrde i dag, end de gjorde før covid-19.

”Det er et højt tal, og det kan være udtryk for, at de ansatte føler sig udbrændte. Nu er branchen på vej tilbage, men rollerne på arbejdspladserne har ændret sig efter covid-19. Vi så det sidste år i Københavns Lufthavn ved de lange køer til security, og det kan være et udtryk for, at hele hjulet i luftfart ikke fungerer optimalt. Hvis man fyrer så mange mennesker, som tilfældet var i luftfart, så er det klart, at der er nogle ansatte, der skal overtage for dem, der mangler. Det giver risiko for burn-outs,” siger Dzejna Lalicic.

77 procent af de ansatte i luftfart vurderer også, at de arbejdsmæssige rammer er kommet under et større pres efter covid-19. Ifølge de mange kommentarer, som de adspurgte har skrevet i spørgeskemaundersøgelsen, skyldes dette blandt andet de mange fyringer og de drastiske nedskæringer i luftfart under covid-19-pandemien.

”Arbejdspladsen har ændret sig ifølge de ansatte. Chefen og passagerne skal stadigvæk være glade, men tingene fungerer ikke optimalt. Selvom man i første omgang var en af de heldige, der ikke blev fyret eller er vendt tilbage til branchen, så skal man arbejde hårdere eller hurtigere i dag. Svarene i rapporten er et tegn på, at der er behov for en større omstrukturering af branchen, så medarbejderne igen har lyst til at være der og være glade for at være der.,” siger Dzejna Lalicic.

Resultaterne fra analysen bekymrer også FPU, der er Danmarks største fagforening for piloter og kabineansatte.

”Det er rystende læsning, at så mange ansatte i luftfart oplever et større arbejdspres. Desværre stemmer resultaterne godt overens med den hverdag, som vores medlemmer fortæller om. Hos FPU er vi opmærksomme på udfordringen og appellerer til, at selskaberne ansætter det nødvendige antal medarbejdere og prioriterer arbejdsmiljøet som fortjent. Vi er glade for, at Aalborg Universitet har taget initiativ til at undersøge branchen, så vi sort på hvidt kan se problemerne og tage hånd om dem,” siger Thilde Waast, formand for FPU.

Et kig i krystalkuglen

I spørgeskemaundersøgelsen har de ansatte også svaret på, hvordan de ser fremtiden for dansk luftfart. Her svarer 7 ud af 10, at de i nogen eller høj grad er bekymret for luftfartsbranchens fremtid. Det er blandt andet spørgsmål om den grønne omstilling, der bekymrer de ansatte. Kun 20 procent vurderer, at en klimaneutral indenrigsrute er realistisk i 2025, mens 22 procent vurderer, at det i nogen grad er realistisk at gøre indenrigstrafikken helt klimaneutral i 2030.

De ansatte i dansk luftfart har også forholdt sig til spørgsmål om EU-lovgivning, der i de kommende år kommer til at fylde endnu mere for branchen og hverdagen. Et flertal af de adspurgte – og hele 73 procent af piloterne og de kabineansatte – vurderer, at den ansættelsesretlige lovgivning fra EU kun i et begrænset omfang vil sikre tilstrækkelige arbejdsvilkår. Med andre ord betyder det, at et stort flertal af det flyvende personale finder EU-lovgivningen utilstrækkelig. Det er blandt andet den lovgivning, der skal bekæmpe social dumping og garantere sikkerheden og et ordentligt arbejdsmiljø ombord på flyene.

”Rapporten understreger, at vi sætter ind det rigtige og nødvendige sted, når vi taler de ansattes sag i og gennem EU. Vi har længe haft en dagsorden om at få gennemskuelige regler for arbejdsmiljø, så selskaber ikke kan omgå kravene til arbejdsmiljøet ved eksempelvis at flyve under udenlandsk drifttilladelse eller have udenlandske baser. Vi vil gerne forhindre, at EU-lovgivningen ender med udelukkende at tage hensyn til arbejdsgiverne og glemmer alt om de ansatte,” siger Thilde Waast.

Selvom rapporten på visse områder tegner et dystert billede af fremtidens luftfart, viser tallene også, at hovedparten af de ansatte tror, at flytrafikken vender tilbage til niveauet fra før covid-19. På trods af geopolitiske udfordringer som krig og økonomiske kriser.

En rettesnor til fagforeninger og et opråb til politikere

Spørgeskemaundersøgelsen fra Aalborg Universitet er sendt til alle medlemmer hos FPU og fire andre fagforeninger inden for luftfart. Ifølge Dzejna Lalicic er resultaterne fra analysen en god rettesnor for fagforbundene:

”Fagforeningerne kan have rapporten med som bevisførelse over for arbejdsgiverne med de ansattes holdninger til arbejdet og branchen. Rapporten kan også bruges til at finde mulige tiltag. Det er eksempelvis tydeligt, at de ansatte i luftfart efterspørger muligheder for efter- og videreuddannelse,” siger Dzejna Lalicic.

Thilde Waast efterspørger ligeledes, at der kommer flere karrieremuligheder og kompetencefremmende tiltag for de ansatte i luftfart:

”Vi så gerne, at selskaberne turde at investere mere i eksempelvis de kabineansatte. Luftfart er en fuldgyldig karrierevej, og man skal ikke behandles som om, at man kun er der for en sommerferie. Det er nu engang selskaberne, der bestemmer udviklingsmulighederne for de ansatte, men vi kan bruge denne viden fra rapporten til at kæmpe for flere karrierefremmende tiltag for alle ansatte i luftfart.”

Foruden spørgsmålet om efter- og videreuddannelse viser rapporten, at de ansatte i branchen savner politisk opmærksomhed og prioritering. 6 ud af 10 ansatte oplever kun en begrænset politisk opbakning til luftfart, selvom branchen er et varmt politisk emne. Den nuværende regering har blandt andet en målsætning om en grøn indenrigsrute i 2025, ligesom spørgsmålet om en passagerafgift har fyldt meget siden valget i november 2022.

Ifølge Dzejna Lalicic kan oplevelsen af manglende politisk bevågenhed skyldes, at de ansatte ikke er blevet inddraget i tilstrækkelig grad, når det gælder klimamål og politiske ambitioner:

”Rapporten viser, at de ansatte ikke tror, at det er realistisk at nå målene med de nuværende ressourcer og midler. Samtidig er der lagt op til en passagerafgift, hvor pengene ikke går tilbage til branchen og den grønne omstilling. Det ser ud til, at der er et behov for at lave en opdatering af luftfartsstrategien fra 2017, som både rummer den grønne omstilling og sikringen af danske jobs. Måske bliver politikerne mere bevidste om, at der skal midler til for at nå ambitionerne. Medarbejderne spiller en rolle i målene og skal være med til at opnå resultaterne,” siger Dzejna Lalicic.

Du kan læse hele rapporten fra Aalborg Universitet her.