Norwegian slår rekord for november

I november havde Norwegian en belægningsgrad på 85,9 procent. Det er ny rekord for november måned.

Samtidig fløj 1,5 millioner passagerer med det norske flyselskab, og 99,7 procent af planlagte flyvninger blev gennemført.

Norwegians kapacitet (ASK) samt faktiske passagertrafik (RPK) var i november måned nede med henholdsvis seks og to procent sammenlignet med sidste år.

“Vi er (…) glade for, at Norwegian har en øgning i enhedsindtægter i november, og at vi har startet vintersæsonen med god punktlighed og regularitet,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian, i en pressemeddelelse.

“Bookingtrenden ser solid ud fremadrettet ind i det nye år, hvor vi har solgt flere billetter end på samme tid sidste år.”

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev