Spanien løber med førstepladsen blandt mest bookede destinationer i vinterferien 2024 hos flyselskabet Norwegian.
Fire ud af fem af de mest populære destinationer hos flyselskabet Norwegian går til Spanien i vinterferien. Kun London kan konkurrere med de spanske ruter.
“Spanien er fortsat et yndet rejsemål, som mange vender tilbage til år efter år, og derfor tilbyder vi rigtig mange afgange til spanske destinationer. Men vi ser også, at storbyerne i Europa tiltrækker rejsende, som gerne vil kombinere byliv med kultur og natteliv,” siger Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.
Skolernes vinterferie ligger i uge 7 (12.-18. februar) og uge 8 (19.-25. februar).
De ti mest bookede destinationer fra København i uge 8:
- Malaga
- London
- Barcelona
- Las Palmas/Gran Canaria
- Alicante
- Stockholm
- Berlin
- Rom
- Nice
- Tenerife