Fra april 2026 åbner Norwegian en ny direkte rute mellem Aalborg Lufthavn og London Gatwick. Der kommer til at være to ugentlige afgange; torsdage og søndage.
“London er en yderst efterspurgt destination blandt vores rejsende, og vi er meget glade for, at vi sammen med Norwegian kan genåbne ruten. Det er en markant styrkelse af vores ruteudbud og en vigtig forbindelse for både turisme og erhvervsliv i Nordjylland,” siger lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn, Niels Hemmingsen, i en pressemeddelelse.
Ruten bliver den ottende direkte rute ud af Aalborg Lufthavn.