Kongen af lavpris flyver højt på skattely og skrabede arbejdsvilkår

“Come fly with me, we’ll fly, we’ll fly away”. Frank Sinatras berømte verslinjer fra 1958’er-hittet på albummet af samme navn er aktuel mere end nogensinde. Vi flyver som aldrig før, tak til at billetterne koster det kvarte af, hvad de gjorde for bare 20 år siden.

Et frit marked i både USA og EU har skabt konkurrence og banket priserne på flyrejser i bund. Især lavprisselskaberne har drevet den udvikling. Trods de enorme passagervolumener til følge overlever kun de luftfartsvirksomheder, der formår at holde omkostningerne nede.

Derfor var det måske heller ikke nogen overraskelse, at den ultimative sparekonge over dem alle, stifter og direktør i Wizz Air, József Váradi, var første taler til dette års AIRConventum, som netop har fundet sted i Vilnius.

Betaler minimalt i skat

AIRConventum er et sammenrend af mere eller mindre indflydelsesrige personligheder fra luftfartsbranchen. Talerne er dem, der har knækket koden til at maksimere indtjeningen – koste hvad det vil.

Med stolthed i stemmen kunne Váradi fortælle: »Vi har Europas laveste omkostninger – vi gør det bedre end selv Ryanair.« Han undlod heller ikke at pointere, at alt imens »andre selskaber fremlægger nye sparestrategier, laver vi bare penge«.

Sidste år genererede Wizz Air et overskud på 300 millioner euro før skat (2,2 milliarder kroner) ud af en omsætning på 2,3 milliarder euro. Med hovedsæde på kanal-øen Jersey forbliver hovedparten af overskuddet i lommerne hos József Váradi og den øvrige ejerkreds.

Tæver Ryanair på omkostninger

3,35 eurocent. Det prisen for at producere en sædekilometer i Wizz Air. Det er 7 procent mindre end Ryanair og hele 40 procent under EasyJet.

Under overskriften »lowest cost is king« skærer den 53-årige ungarer sit budskab ud i pap: 3,35 eurocent. Det prisen for at producere en sædekilometer i Wizz Air. Det er 7 procent mindre end Ryanair og hele 40 procent under EasyJet. Begge er selskaber, der har været med til at gøre flyrejsen tilgængelig for masserne, ved at sænke omkostningerne.

Men Wizz Air slår dem, og Váradi har store planer om, at Wizz Air i 2026 skal have næsten tredoblet flåden til 300 fly.

Imens József Váradi kan se, at andre selskaber kæmper for at holde trit med hans virksomhed, så glemmer han imidlertid at pege på, hvad der er med til gøre, at han kan flyve højt på billige flybilletter – helt bestemt 34 millioner af slagsen:

De ansattes arbejdsvilkår.

En af ti kroner går til ansatte

Af de samlede udgifter er kun 9,8 procent af Wizz Airs udgifter lønkroner til de ansatte. Hos Ryanair er tallet 13,5 procent imens EasyJet, der er kendt for ordnede arbejdsvilkår, bruger 15 procent af det samlede budget på lønkroner.

»Det er en omkostningsfordel, som er ekstrem vigtigt for Wizz Air,« siger luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank og tilføjer:

»Wizz er kendt som et af de få selskaber, som kan udfordre Ryanair på løndelen – han (József Váradi red.) har base i Østeuropa, som gør, at lønniveauet helt naturligt er lavere end hos de vestlige flyselskaber, særligt hvis vi kigger til traditionelle netværksselskaber.«

Det afspejler sig eksempelvis hos SAS. 22,5 procent af udgifterne i det skandinaviske selskab er til personalets lønninger.

Fyret for at lave fagforening

I 2017 kunne Fagbladet 3F udpensle, hvilke vilkår Wizz Air ansætter sine medarbejdere under. 1200 kroner i grundløn og ingen indflydelse på arbejdstid og løntræk under sygdom var blot nogle af årsagerne til, at en gruppe medarbejdere forsøgte at danne en fagforening, der kunne stå op mod ledelsen.

Ledelsen i Wizz Air kvitterede ved at fyrre dem alle. Siden er selskabet kendt skyldig i denne udåd, men skaden er sket – ingen af de ansatte tør i dag at stille op, og Wizz Air kan således fortsætte ufortrødent.

Sådan har det også været i Ryanair. Men for to år siden lykkedes det de ansatte at trænge ledelsen op i en krog med krav om retten til at danne fagforeninger og indgå i reelle overenskomstforhandlinger.

Direkte adspurgt, hvad József Váradi tænker om det opgør, som både piloter og kabineansatte har taget med ledelsen i Ryanair, og hvad han vil gøre, hvis Wizz Airs ansatte gjorde det samme, får redaktionen følgende svar:

»Wizz Air tilbyder sine kontoransatte, piloter og kabineansatte kollegaer konkurrencedygtige lønningsordninger,« og når det kommer til fagforeninger:

»Vi tror på en åben, ærlig, tovejs- ærlig diskussion med vores kollegaer. Til dette formål har Wizz Air WIZZ People Council (en form for samarbejdsudvalg red.), hvor alle større afdelinger er repræsenteret. Det er vores plan at holde vores kommunikation med vores kollegaer åben og ærlig og planlægger ikke etablering af fagforeninger.«

Dansk hjælp til Wizz Air-ansatte

Netop forholdene i Wizz Air var en af årsagerne til, at FPU for to år siden tog initiativ til en lokalafdeling i Rumænien. Ambitionen her er at bakke de ansatte op lokalt med ambitionen rimelige løn- og arbejdsvilkår og dermed fair konkurrence.

Behovet for et stærkt sammenhold i Rumænien har betydning også for Danmark.

Wizz Air ekspanderer i disse år kraftigt på ruter til Skandinavien. Derudover har flere skandinaviske luftfartsselskaber fået øjnene op for at lade fly bemande med personale fra særligt østeuropæiske lande, hvor lønningerne er lavere.

På den måde har FPU altså flyttet frontlinjen til Østeuropa med henblik på at styrke kabineansattes og piloters forhandlingskraft overfor selskaber såsom Wizz Air, Ryanair og andre der spekulere i at skamride EU’s indre marked.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev