Hvert minut. Hver time. Året rundt. Altid er mandskabet på de tre danske akutlægehelikopterbaser klar til at rykke ud.
Claus Andersen er en af 13 HEMS-piloter, som sammen med en HCM-redder og en anæstesilæge udgør teamet på hver af de tre baser. I denne uge har Claus Andersen vagt på Billund-basen sammen med HCM-redder Lars Greve Wilms og anæstesilæge Lasse Høgh Andersen fra rigshospitalet.
HEMS er en forkortelse for Helikopter Emergency Medical Service. Som pilot er det Claus Andersens opgave at flyve den specialindrettede helikopter, der officielt kaldes akutlægehelikopteren.
»Min opgave er, at vi kommer sikkert og tættest muligt på skadesstedet. Derfor lander vi, hvor der er plads – og det kan godt være meget små steder. Alt fra en mark over en gade midt i byen til en baghave mellem høje træer har potentiale som landingsplads,« forklarer den 47-årige pilot og tilføjer:
»Det er noget af det, som for en pilot gør det her job yderst interessant. To ture minder sjældent om hinanden.«
De spartanske landingspladser kræver imidlertid, at der er visuelt kontakt, for en tilfældig baghave i et parcelhuskvarter er ikke udstyret med faciliteter til en instrumentanflyvning. Det vil sige flyvning, hvor piloten udelukkende beror på helikopterens instrumenter for at flyve fartøjet.
Vi går meget op i at være et team – både når vi er på tur, og når vi er tilbage på basen: Alt fra reetablering af helikopteren til madlavning. Alle hjælper med alt. Vi er et trekløver, der fungerer, fordi vi kender hinanden.Claus Andersen, HEMS-pilot
Udstyr til instrumentanflyvning findes primært i lufthavne, samt de steder hvor helikopteren har indkodet en GPS-anflyvningsprocedure, hvilket er tilfældet på landets hospitaler, helikopterbaserne, samt særligt udvalgte landingssteder.
Netop af denne årsag foregår langt de fleste af akutlægehelikopterens flyvninger visuelt. Det vil sige, piloten kigger ud ad vinduet og orienterer sig efter omgivelserne for at flyve fartøjet.
Må flyve som de få har lov til
HEMS-piloter må i modsætning til størstedelen af alle andre piloter i det danske luftrum flyve ned til 100 meters skydække under visuelle flyveregler i hele Danmark, hvis der er behov for dette. Dette er en type flyvning, helikopteren er udstyret til at gennemføre, men det er også en flyvning, som HEMS-piloterne jævnligt træner for at vedligeholde deres uddannelse.
Foruden piloterne på lægehelikopteren er det kun SAR-piloter (eftersøgning og søredning), der må flyve visuelt under tilsvarende forhold.
Claus Andersen har fløjet helikopter i 28 år. De første 25 år for det danske forsvar, men i 2014 blev Fennec-helikopteren »ørkenræven« erstattet med en fabriksny Airbus H135-helikopter specialindrettet til alle tænkelige præhospitale opgaver hos Norsk Luftambulanse.
Alle hjælper med alle opgaver
Jobbet som HEMS-pilot er dog meget mere end et liv på ”vingerne”. I syv dage er man som HEMS-pilot og -redder på vagt fra mandag til mandag, og når redningsteamet ikke er på opgave, bruger de tiden på at gøre sig klar til den næste opgave:
»Der kan være meget ventetid. Når vi er her på basen, bruger vi tiden på at tælle vores materiel op, vedligeholde og om søndagen vasker vi helikopteren. Derudover træner vi, øver os i hjertemassage og bliver undervist i forskellige scenarier af anæstesilægen, så vi kan optimere vores teamsamarbejde på skadestedet« fortæller Claus Andersen.
Og alle hjælper med alle opgaver.
»Vi går meget op i at være et team – både når vi er på tur, og når vi er tilbage på basen: Alt fra reetablering af helikopteren til madlavning. Alle hjælper med alt. Vi er et trekløver, der fungerer, fordi vi kender hinanden,« uddyber han.
Tager hånd om pårørende
Samarbejdet betyder også, at piloten ofte er med til at behandle patienten.
»Du kan sige, at jeg i behandlingssituationen er skaffedreng og hjælper. Når først helikopteren er lukket ned (motoren slukket), henter jeg ting fra helikopteren, som lægen og HEMS-redderen har brug for, så de kan fokusere udelukkende på patienten, og hvis det er et hjertestop, kan det være mig, der giver hjertemassage.«
Hvis ikke patienten kræver Claus Andersens bistand, tager han hånd om de pårørende, indtil patienten typisk skal overføres til et hospital.
Ud ad døren på 270 sekunder
Imens den erfarne helikopterpilot fortæller om sit hverv og viser frem af billederne på væggene i basen af spektakulære landinger fra over tre års redningstjeneste, spreder der sig en sødlig duft af nybagte boller fra køkkenet.
»Ja, lægen kommer godt nok med frisk brød, når de har vagtskifte hver 1-3. dag, men hvis vi ellers vil have friskt brød, må vi altså bage det selv. Det kan vi dog ikke købe over internettet« griner han, og rejser sig for at dække bord.
De har været på udrykning til sent på natten, så dagens morgenkaffe er skubbet til midt på formiddagen. Men dårligt er bordet dækket, da den sorte radio udsender en ildevarslende bip-fanfare. Fra dette øjeblik har Claus Andersen og kollegaerne maksimalt 270 sekunder, til de skal være i luften.
Afsted med 240 kilometer i timen
En skærm i det store kontor i lokalet ved siden af køkkenet fortæller om, hvad de er kaldt til, og hvor de skal hen. Claus Andersen når også at tjekke vejret en sidste gang – noget som han også løbende har holdt sig opdateret på, og herfra går det tjept, men kontrolleret mod helikopteren.
De tre iklæder sig deres røde flyvedragter og fortsætter ud ad døren til hangaren. På vej ud ad døren får nødstoppet til ovnen i køkkenet et tryk. Claus Andersen fortsætter op i helikopteren, der står på en platform, som en motor trækker ud ad porten klar til takeoff.
Personligt er den største faglige udfordring for mig, når jeg ved, at der venter en patient i kritisk tilstand, hvis skæbne afhænger af, at vi når frem i tide, og dermed sagt de valg i forhold til vejr, rute og landingsplads, jeg træffer som pilot. Claus Andersen, HEMS-pilot
Forude venter en flyvetur på op til 45 minutter, som er den tid, det tager med 240 kilometer i timen at nå de yderste områder af Billund-basens dækningsområde: fra Højer i sydvest over Ringkøbing og Herning mod nord til Nyborg mod øst og Marstal i det sydfynske øhav, som et af de yderste områder.
Patientens liv afhænger af pilotens valg
Den korte transporttid er ifølge Claus Andersen jævnligt med til at redde liv, og det er da også den del af jobbet, der gør, at det aldrig bliver »just another day at the office«.
»Personligt er den største faglige udfordring for mig, når jeg ved, at der venter en patient i kritisk tilstand, hvis skæbne afhænger af, at vi når frem i tide, og dermed sagt de valg i forhold til vejr, rute og landingsplads, jeg træffer som pilot. Det er disse udfordringer, som giver mig motivation og glæde ved mit arbejde,« forklarer Claus Andersen, da han senere på eftermiddagen er hjemvendt fra turen.
»Og så motiverer det mig stærkt hver eneste dag, at jeg er så heldig at få lov til at være en del af det her stærke fællesskab af dybt professionelle mennesker herunder også vores præhospitale kollegaer. Og sådan har vi det nok alle, for af en eller anden grund er det her et job, hvor folk ikke siger op,« siger han og tilføjer:
»Vi har et familiært sammenhold. Vi ved alt om hinanden – men det kræver det også, når vi går syv dage op og ned ad hinanden.«
FAKTA: AKUTLÆGEHELIKOPTEREN – AIRBUS H135P3
- Akutlægehelikopteren i Danmark er indført i 2014 i bestræbelserne på at udligne tilgangen til sundhedsvæsnet over geografiske forskelle.
- Tjenesten hører under regionerne, men drives af Norsk Luftambulanse fra tre baser i Skive, Billund og Ringsted.
- Teknisk udføres opgaven med tre Airbus H135-helikoptere, som er indrettet som en ambulance med plads til båre og fuldt udstyret med blandt andet ultralydsscanner og blod, så patienten kan stabiliseres direkte på ulykkesstedet.
- Airbus H135 måler 12,26 meter i længden og 10,80 meter i bredden inklusiv rotor med en samlet løftkapacitet på 2,98 ton.
- Dette gør helikopteren til en kompakt maskine med stor løfteevne og dermed velegnet til opgaven som læge- og ambulancehelikopter, hvor pladsen ofte er trang.
- Den samlede rækkevidde for helikopteren er 633 kilometer med en topfart på 259 kilometer i timen.
- Til sammen fløj de tre lægehelikoptere 3595 ture i 2016. Det svarer til gennemsnitlig 3,3 ture om dagen.
- Piloterne på akutlægehelikopteren har som hovedregel mindst 2000 timers erfaring som kaptajn med relevant flyvning og henholdsvis mindst 100 og 200 timers instrument-flyvetid og flyvetid i mørke. Dertil stilles der høje krav til personlighed, psykiske styrke, evne til at arbejde roligt under pres, holde overblik og tænkte kreativt i løsning af opgaver.
- Gennemsnitpiloten som flyver akutlægehelikopterne for de danske regioner, har mere end tre års HEMS erfaring, ca. 7700 timers flyvetid, ca. 4500 timers instrumentflyvning og ca. 50 timers natbrille-flyvetid.