I dag lancerer Flyvebranchens Personale Union sit eget fagmedie: LUFTFART.nu
Historierne på LUFTFART.nu handler om de ansatte i flyvebranchen og om en branche i rivende udvikling.
Gennem artikler skildres både de store linjer i branchen og lokalnyhederne fra de foreninger, der til sammen udgør FPU. Derudover vil LUFTFART.nu fra tid til anden have fokus på problemstillinger, der præger branchen.
Vores første historie falder netop inden for den sidste kategori: Når selskabskonstruktionerne strækker sig over flere grænser, hvem er så ansvarlig for at tjekke op på, at alt foregår efter bogen?
Alt for ofte er svaret INGEN. Det viser sig, at der eksisterer en enorm gråzone, når det kommer til tilsynet med arbejdsmiljøet for danske besætningsmedlemmer.
Vær’ ikke bange for at dele historierne med venner og bekendte på sociale medier. Artiklerne er nemlig gratis!
Al begyndelse involverer læring, så vi håber, at du vil byde ind med ris og ros, og at du vil være med til at præge indholdet på siden. Dette gør du ved at tage fat på Morten Lund Tiirikainen, der er den primære journalist på LUFTFART.nu, og han er altid frisk på at høre historier fra det virkelige liv, så tag fat på ham på mlt@flyvebranchen.dk
Vi håber, at du vil læse med!