FPU mødes i dag, torsdag, med repræsentanter fra Ryanair.
Mødet er kommet i stand efter, at Ryanair i december sagde, at man ville indgå overenskomst med sine ansatte. For bare tre år siden var netop et krav fra FPU om ordnede forhold og en overenskomst årsagen til, at Ryanair afviklede sine danske baser i Billund og København.
Ryanair er velkommen til at etablere en base i Danmark igen, men det skal foregå på rimelige og ordnede forhold for både cockpittet og kabinen.Thilde Waast, formand, FPU
Men nye vinde blæser, og ønsker selskabet vitterligt at indgå dansk overenskomst, er FPU klar til at forhandlinge, siger Thilde Waast, formand i FPU.
Danske løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte
»Vi er glade for, at Ryanair vil mødes med os og forhåbentlig har indset, at det betaler sig at behandle sine ansatte ordentligt,« siger hun.
Ryanair har tidligere udtrykt, at selskabets nyligt vundne kærlighed for fagforeninger, kan åbne for nye baser i blandt andet Danmark.
»Ryanair er velkommen til at etablere en base i Danmark igen, men det skal foregå på rimelige og ordnede forhold for både cockpittet og kabinen,« siger Thilde Waast og tilføjer:
»Desværre ser vi stadig rigtig dårlige arbejdsvilkår særligt for de kabineansatte rundt omkring i Europa.«
Som repræsentant for Ryanair deltager personaledirektør Eddie Wilson samt selskabets danske advokat, Michael Møller Nielsen i mødet med FPU torsdag formiddag.