Mandag aften observerede Københavns Lufthavn flere droner flyvende over og omkring landingsbanerne. Lufthavnen måtte derfor lukke, og fly til København blev omdirigeret.
Københavns Lufthavn genåbnede kl. 00.30, men flytrafikken er stadig påvirket. I dag forventer lufthavnen forsinkelser på 10-12% af de 400 planlagte flyvninger.
Det er endnu ikke afklaret, hvem der opererede dronerne, men flere eksperter udelukker ikke, at aktøren bag kunne være Rusland.
Forbundssekretær i FPU Kasper Svendsen deltog tirsdag morgen i TV2 News for at fortælle, hvordan flypersonale er trænet i at reagere på og løse uventede hændelser.