Dør faldt af 737 MAX midt i luften: Nu sagsøger piloten Boeing

I januar 2024 gav døren på en Boeing 737 MAX fra Alaska Airlines op. I 16.000 fods højde faldt den af, hvilket dekomprimerede kabinen og tvang flyet til at nødlande.

Nu sagsøger en af piloterne Boeing, fordi han mener, at flyproducenten forsøgte at give piloterne skylden for uheldet. Søgsmålet kommer i kølvandet på, at fire af de kabineansatte på flyvningen har sagsøgt Boeing for varige mén.

Den amerikanske havarimyndighed NTSB slog i juli 2025 fast, at der var kontinuerlige og systematiske fejl i Boeings produktion i Renton, Washington. I deres rapport kritiserer NTSB den amerikanske luftfartsmyndighed FAA for ikke at føre tilstrækkelig tilsyn med Boeings produktion.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev