Alaska Airlines vil presse Boeing til at forbedre sin kvalitetskontrol, efter at et panel blev blæst ud af flyskroget midt under en flyvning i januar. Samtidig vil Alaska Airlines forlange kompensation fra Boeing på 150 millioner dollars.
“Det, der skete, er ikke acceptabelt. Vi vil gøre dem ansvarlige. Og vi vil hæve barren for kvalitet på Boeing. Vi vil holde Boeing ansvarlig for at sikre, at vi får gode fly ud af den fabrik,” siger Ben Minicucci, CEO i Alaska Air Group til Anchorage Daily News.
Alaska Airlines forventer, at deres overskud dette kvartal vil blive påvirket med mindst 150 millioner dollars fra billetter, der måtte refunderes, omkostninger ved at ombooke passagerer til andre flyselskaber og ekstra overarbejdsbetaling, da flyselskabets ansatte skulle håndtere over 3.000 aflyste flyvninger.