FPU vokser og søger derfor en administrativ medarbejder til vores sekretariat. Du vil indgå som en vigtig støtte, der arbejder tæt sammen med vores nuværende administrative medarbejder for at give vores medlemmer den bedste service.
Opgaverne vil fx omfatte:
- medlemsadministration, fx indmeldelser og kontingent
- kontakt med medlemmer telefonisk og på skrift
- praktisk hjælp, når vi afholder møder og arrangementer
- administrative opgaver
Vi forestiller os, at du:
- trives med administrative opgaver
- arbejder struktureret
- kan arbejde selvstændigt
- har gode samarbejdsevner og en løsningsorienteret tilgang
Sådan kan en hverdag hos os se ud
Du træder ind på kontoret og starter dagen med at tage telefonen, da en pilot ringer med et spørgsmål til sit kontingent. Du hjælper, så medlemmet får svar. Kort efter registrerer du et par nye indmeldelser i systemet, og du følger op på mails fra medlemmer. En kabineansat ankommer til møde med vores advokat, og du tager imod i receptionen med et smil. Klokken 12 samles vi til frokost i kantinen, inden eftermiddagen byder på hovedbestyrelsesmøde, hvor du har bestilt forplejning og dækket op. Dagen afsluttes med logistisk planlægning af næste måneds masterclass. Her hjælper du med at holde styr på tilmeldinger og booke lokaler og forplejning, så alt er på plads, når deltagerne ankommer.
Det er vigtigt for os
Vi lægger stor vægt på, at du er serviceminded og imødekommende over for vores medlemmer både på skrift, og når I mødes.
Vi har ikke specifikke krav til uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære nye ting, fx når det handler om IT. Vi hjælper med oplæring og forventer ikke, at du kan det hele på forhånd.
Om FPU
Du bliver en del af et hold på otte mennesker, der hver dag arbejder for at sikre gode arbejdsvilkår i luftfartsbranchen. Nogle dage er der mange møder ude af huset, og der kan derfor være stille på kontoret. Andre dage er der højt tempo og mange gæster. Du skal kunne trives med begge dele.
Det praktiske
Der er tale om deltidsstilling. Det præcise timetal aftales nærmere. Stillingen er omfattet af HK-overenskomst.
Arbejdspladsen er Søndermarksvej 16, 2500 Valby.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til FPUs næstformand Anders Mark Jensen på amj@flyvebranchen.dk eller 53 71 34 14.
Vi afholder løbende samtaler og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt. Stillingen besættes, når den rette profil er fundet.
Send dit CV og din ansøgning til job@flyvebranchen.dk