SAS-overenskomst nedstemt: Kabineansatte varsler strejke i Norge

Et betydeligt flertal af kabineansatte i SAS i Norge har stemt nej til forslaget om en ny overenskomst. Fagforeningen Fellesforbundet, som repræsenterer de ansatte i forhandlingerne med SAS, varsler derfor strejke fra lørdag klokken 04.00. Der skriver Fellesforbundet.

Den varslede strejke omfatter 468 kabineansatte. Medicinske evakueringer og flyvninger til og fra Longyearbyen vil være undtaget.

Der er fortsat mulighed for at undgå strejken inden lørdag.

”Fellesforbundets telefonlinje er åben døgnet rundt, hvis modparten ønsker at drøfte situationen i det tidsrum, vi har frem til lørdag,” siger Fellesforbundets forhandlingsleder, Dag-Einar Sivertsen, i en pressemeddelelse.

I juni brød forhandlingerne sammen, hvilket også dengang førte til et strejkevarsel. Efter ekstraordinære forhandlinger natten igennem hos Rigsmægleren blev strejken afværget, da parterne nåede frem til et løsningsforslag.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev