Erhvervspsykolog: Her er 6 gode råd til flyvende personale i en krisetid

De sidste ugers stigninger i smittetal og de øgede restriktioner kan tage pusten fra selv de mest modstandsdygtige mennesker. Det kan vi se helt konkret blandt luftfartspersonale, skriver erhvervspsykolog og tidligere kabineansat Sarah Ambs-Thomsen.

Af Sarah Ambs-Thomsen, erhvervspsykolog

Nedlukning og restriktioner kan redde liv, men kan også producere store mængder angst, stress og krisereaktioner. Som psykolog vil jeg rent praktisk forvente, at denne tids uklarhed og usikkerhed kan føre til mistrivsel, stress, angst og i nogle tilfælde krisereaktioner. Det handler ikke om, at du som person ikke er resilient eller robust. Det handler om en situation, som er benhård og stiller ufatteligt høje krav til dig og dine omgivelser både følelsesmæssigt og praktisk.

Først og fremmest er der den privatøkonomiske- og karrieremæssige bekymringer. Risikoen for et uvelkomment ’sidespring’ på karrierestigen samt både tab af indtægt og identitet truer. Er man fx stadig pilot, hvis man ikke kan flyve?

Nu har vi været i coronakrisen i seks måneder. Udfordringen er, at hvor den kortvarige stress kan være præstationsfremmende og motiverende, så er den langvarige stress karrierehæmmende og ødelæggende. Her tror kroppen, at den hele tiden skal mobilisere det mest sublime alarmberedskab. I denne situation bliver stresshormonet kortisol problematisk. Den kan gøre dig syg, ødelægge dit immunforsvar og derudover ændre specifikke strukturer i din hjerne.

”En Norwegian-base i København er nødvendig, hvis man skal have luftfart uden social dumping i Danmark.”

At skulle afvente situationen

Når vi står over for et problem, vil vi som mennesker forsøge at håndtere eller reducere det, hvilket i psykologien beskrives som ’positiv formåen’. Dvs. at man træffer en beslutning og eksekverer på den – altså noget aktivt.

Men ’negativ formåen’ som kompetence er derimod passivt. Ikke desto mindre er det en vigtig kompetence at oparbejde for at kunne være i denne krise. Det handler om evnen til at overveje, udholde, afvente, være midt i det uafklarede. At kunne ikke-beslutte og ikke-handle. Ikke fordi vi er ligeglade eller distancerede fra os selv og vores situation, men fordi vi skal kunne være helt til stede, mærke det og undlade at handle på det.

At være i langstrakte processer er ikke typisk noget de fleste piloter nyder. Men midt i tågen kan man blive tvunget til at gå imod sin naturlige præference og oparbejde en kompetence indenfor ’negativ formåen’. Det vil øge den mentale langtidsholdbarhed.

Her er seks kompetencer som en pilot kan bruge i det øvrige erhvervsliv

Checkliste til dig, der føler dig fanget midt i tågen

1. Tal højt om det, der belaster. Gerne med folk som kender til luftfartsbranchen. (Den klassiske sætning: ”Det vi ikke taler om, har vi ondt af…”  og vice versa, er et kendt psykologisk fænomen, som forskning understøtter.

2. Husk at præstation rimer på restitution. Prioritér hvile, ro og adspredelse.

3. Det er nyttigt at gøre noget unyttigt. Husker du nytårstalen, hvor Dronningen understregede dette? Pligter og krav er der nok af i denne verden. Sørg for, at du har aktiviteter i din hverdag, som bringer dig glæde, lyst og lethed. Dit energiregnskab skal helst ikke stå med overtræk. Fyld løbende noget på kontoen.

4. Bevidsthed går altid forud for forandring. Husk selvmonitorering. Kend dine stress- og belastningsreaktioner og før en logbog. På denne måde bliver det nemmere at sikre din mentale langtidsholdbarhed.

5. Del dit fokus op i tre elementer: Vilkår – Indflydelse – Kontrol. For at skabe den bedste balance kan det anbefales, at max. 1/5 af dit fokus er på vilkårene i situationen. De ting, du ikke kan ændre på. I de resterende 4/5, kan dit fokus med fordel være på de aspekter i situationen, som ligger inden for din indflydelses- og kontrolcirkel. Det øger handlekraften og reducerer den mentale støj. Skriv det gerne ned og gør det helt konkret.

6. Tal lige så pænt til dig selv, som du ville til en god ven. Vi er ofte vores egen største kritiker. Det betyder noget, hvilke negative automatiske tanker (NAT) du har om dig selv og din situation. Det kan den kognitive psykologi fortælle meget mere om. Du har masser at byde på både inden for og uden for branchen. Kan du ikke selv se det lige nu? Oplever du fastlåsthed i dine negative automatiske tanker? Så søg sparring og/eller karriererådgivning. Det er helt normalt at stress påvirker vores selvtillid og identitet. Stå ikke alene med det!

Sarah E. Ambs-Thomsen er autoriseret psykolog med speciale i psykisk arbejdsmiljø og ledelse. Hun vil løbende skrive indlæg til luftfart.nu om coronakrisens psykiske konsekvenser for luftfartspersonale, psykisk arbejdsmiljø, CRM, erhvervspsykologi og ledelse. Hun har en fortid i luftfartsbranchen som kabineansat i Cimber Air og har sin egen erhvervspsykologiske praksis i Charlottenlund og Hillerød, hvorfra hun leverer foredrag, kurser, konflikthåndtering, karriererådgivning samt stress- og krisesamtaler.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev