Lavprisselskabet EasyJet er måske på vej med godt nyt til både ansatte og rejsende i flyvebranchen, der bekymrer sig om miljøet og klimaet.
For EasyJet planlægger at opbygge en flåde af elektroniske fly, der skal betjene selskabets kortdistance-ruter allerede i 2030.
Elektroniske fly kan oplades med strøm fra eksempelvis vindmøller, og dermed fjernes udledningen af CO2, der skader klodens klima og miljø.
I takt med at den menneskeskabte CO2 udledning stiger, har især flyrejser fået kritik for at være den mest forurenende transportform. Forslag har derfor været fremme om at lægge afgifter på flyrejser, hvilket ifølge branchen vil kunne koste indtjening og i sidste ende arbejdspladser.
Især luftfartsselskaberne har derfor vendt blikket mod tekniske løsninger, der kan afløse de CO2-udledende fossile brændsler, som bruges i dag.
500 kilometer på elmotorer
EasyJets planer skal føres ud i livet i samarbejde med den amerikanske iværksættervirksomhed Wright Electric.
Ambitionen er elektriske fly i ”easyJet-størrelse”, hvis fly i dag haver 150-220 sæder.
»Rækkevidden for det elektriske fly er omkring 500 kilometer, hvilket, indenfor vores nuværende rutenet kunne betyde, at en rute som Amsterdam-London kunne blive den første elektroniske ”flyway”,« siger Johan Lundgren, administrerende direktør for easyJet.
Wright Electric planlægger allerede næste år at sende et elektrisk fly med plads til ni passagerer på vingerne. Hidtil har elektrisk fly ellers begrænset sig til sparsomme to pladser.
Råd: Elfly er løsningen på grøn luftfart
Hos den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment, der arbejder for at fremme bæredygtig transport, bliver EasyJets planer beskrevet som både “interessant”, men også “nødvendige”, hvis luftfarten skal udlede mindre CO2.
»Hvis luftfart skal blive bæredygtigt, er det klart, vi skal finde en måde at erstatte de fossile brændsler, som er dem der udelukkende bruges i dag. Her er den løsning, easyJet arbejder på, meget interessant,« siger Jeppe Juul, formand for Transport & Environment, til Luftfart.nu.
Han kalder EasyJets planer for ambitiøse og peger på, at selv de mest optimistiske fremtidsscenarier i bæredygtig transport forudser, at blot 1 procent af verdens trafikfly vil flyve med elektriske motorer på bæredygtig strøm i 2030.
En stor udfordring ligger i, at flyenes rækkevidde på sigt skal kunne afløse fly på de brændstoftunge interkontinentale ruter. Alligevel mener Jeppe Juul, at branchen bør satse på elektriske fly:
»Elektriske brændsler er i det lange perspektiv klart at foretrække, hvis strømmen produceres af vedvarende energikilder som vind eller sol. Biobrændstof har derimod vist sig problematisk at producere, da det i visse tilfælde laves på miljøskadelig palmeolie.«
Potentiale på danske ruter
Indenfor dansk luftfart er flyene, som EasyJet og Wright Electric har på tegnebrættet, ikke uinteressante.
Danmarks længste indenrigsrute strækker sig 378 kilometer fra Aalborg i Nordjylland til Rønne på Bornholm, hvilket potentielt gør samtlige danske indenrigsruter til kandidater for elektriske fly.
Aalborg-Rønne-ruten drives af DAT, som i dag opererer ruten med et 72 sæders ATR72-fly. Ifølge ICAO forbruger en sådan flyvning mellem Aalborg og Rønne samlet set 975 liter brændstof (780,1 kilo), hvilket samlet fører til 2.465 kilo udledt CO2.
Selvom DAT har proklameret at selskabet køber CO2-aflad for sine flyvninger i Danmark, så vil elektriske fly ladet op med grøn strøm, som eksempelvis sol eller vind altså helt kunne fjerne udledningen af CO2. 10 procent af flyrejserne fra danske lufthavne er indenrigsrejser.
Samlet set er DAT dog langt fra det selskab, som på flyrejser indenfor landets grænser koster miljøet dyrest på klimakontoen. Nordic Seaplanes – der i folkemunde kendes som »vandflyveren« – udleder nemlig med 67 kilo mest CO2 per passager mod et samlet gennemsnit på 31,5 kilo CO2 per passager på de øvrige ruter.
Og det til trods for at ruten mellem havnene i Aarhus og København er blandt nationens absolut korteste. Omregnet til CO2 per passager per kilometer koster vandflyveren miljøet tre gange dyrere per passager per kilometer end gennemsnittet på de øvrige ruter.
Nedenfor er opstillet CO2-udslip per passager per kilometer på de danske indenrigsruter. For de ruter, hvor der bruges flere flytyper, er der anvendt et gennemsnit for de anvendte flytyper:
