Ryanair har næstflest indenrigsflyvninger på det europæiske marked

Det irske lavprisselskab Ryanair er kun overgået af Turkish Airlines, når det kommer til indenrigsflyvninger på det europæiske marked.

I 2023 opererede Ryanair med 31 millioner sæder på indenrigsflyvninger, og siden 2019 er Ryanairs indenrigsflyvninger vokset med 38,2 procent. Det skriver Simple Flying.

Det er primært i Italien og Spanien, at Ryanair er dominerende på indenrigsmarkedet. I Italien har Ryanair en markedsandel på 45%. Særligt flyvninger til ø-destinationer som Sardinien og Sicilien er populære, fordi der ikke jernbane-alternativer.

Ryanairs kapacitet i Italien er siden 2019 vokset med 54,5 procent.

Analyse af luftfartsekspert John Grant:
For Ryanair kan vækst i nationale markeder være en fornuftig strategi, og lad os være ærlige, de gør generelt ikke meget forkert, og det er svært at se nogen udfordringer for den position, de opbygger. I Storbritannien er en forbedret jernbanekonkurrent en fjern drøm, og på samme måde er alternative rejsemåder i Italien udfordrende, mens Spanien og Portugal har en samling af øer, der skal serviceres. Dog vil bæredygtighed, grøn omstilling og en stigende lyst blandt nogle aktører til at beskatte luftfart endnu mere (som tilfældet er i Tyskland) sandsynligvis teste tålmodigheden hos Ryanair og sprogbrugen hos Michael O'Leary i de kommende år på trods af deres succes.

Læs hele analysen her
Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev