Regeringen afsætter penge til Midtjyllands Lufthavn

Regeringen har afsat 4,2 millioner kroner om året de kommende to år til Midtjyllands Lufthavn. Det skriver TV Midtvest.

“Det glæder mig enormt meget. Her i perioden hvor den har været lukket, er det gået op for mange, hvor vigtig lufthavnen er, så det er virkelig en god nyhed, at der nu kan komme fly i luften igen,” siger transportminister Thomas Danielsen (V) til TV Midtvest.

Der har ikke fløjet rutefly fra lufthavnen ved Karup siden 9. december 2022.

Fredag kl. 13.30 har formanden for lufthavnen, Ulrik Wilbek (V), indkaldt til pressemøde. Her vil bestyrelsen orientere om fremtidige planer for lufthavnen.

 

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev