Norwegian leverer underskud for fjerde kvartal

Norwegian har netop fremlagt resultatet for fjerde kvartal samt et foreløbigt årsresultat. Resultatet før skat for fjerde kvartal i 2022 blev på minus 80 millioner norske kroner (ca. 54 millioner DKK).

For hele året leverede Norwegian et driftsresultat (EBIT) på 1,5 milliarder norske kroner (ca. 1 mia. DKK).

Norwegians direktør Geir Karlsen fortæller til det norske medie E24, at han ikke er helt tilfreds med resultatet for fjerde kvartal.

“Vi havde håbet, vi ville komme ud med et overskud. Det lykkedes ikke helt, men næsten. Vi er derfor nogenlunde tilfredse. Samlet set er vi ikke glade for 2022. Det var en hård start med omikron-varianten, men nu ser vi frem til 2023,” siger Geir Karlsen.

Selskab gik ud af 2022 med en kontantbeholdning på 7,8 milliarder norske kroner (ca. 5,3 mia. DKK).

Ved årsskiftet bestod Norwegians flåde af 70 fly. Norwegian forventer at have en flåde på 81 fly i sommersæsonen 2023.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev