Norwegian havde 1,3 millioner passagerer i januar

I januar havde Norwegian 1.273.809 passagerer.

Antallet af passagerer i årets første måned steg med 12 procent for Norwegian sammenlignet med januar 2024.

Norwegian havde en kapacitetsforøgelse på hele 23 procent sammenlignet med sidste år.

”Vi er glade for, at passagervæksten fra slutningen af sidste år fortsatte ind i det nye år. Ikke uventet ser vi, at belægningsgraden er noget påvirket af den kraftige kapacitetsvækst. Mens 2024 var et år med konsekvent solid kapacitetsvækst, især i vintermånederne, vil vi bruge 2025 på omkostningseffektivitet og bedre kapacitetsudnyttelse,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Belægningsgraden var 82,1 procent, et procentpoint lavere end i januar sidste år.

I januar blev 98,6 procent af de planlagte flyvninger gennemført, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til sidste år.

Norwegian fik leveret to nye fly i januar.

”Det er meget opløftende at se, at Boeing er ved at få produktionen op i tempo, og i januar fik vi leveret to helt nye MAX 8-fly i København,” siger Geir Karlsen.

Norwegian havde i gennemsnit 72 fly i drift i januar.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev