Lavprisselskabet Norwegian åbner 30. juni en ny rute fra Billund til London Gatwick.
”Med Ryanairs exit, ser vi nu en unik mulighed for at styrke vores tilstedeværelse i Billund Lufthavn og Vestdanmark. Den nye rute til London Gatwick er første skridt, og så kigger vi løbende på muligheden for at udvide vores tilbud fra Billund yderligere,” siger Sara Neergaard, chef for kommunikation og public affairs i Norwegian Danmark.
Ruten bliver en helårsrute, der i sommerperioden vil have seks ugentlige afgange.