Groundcrew-ansat mister næsten begge ben, efter han var låst inde i lastrum

På en flyvning fra Istanbul til Athen blev den 29-årig groundcrew-ansatte Ali Celikten låst inde i lasten på en Airbus A321-200.

Hans kollegaer havde ikke bemærket, at han stadig var i gang med at lægge baggage på plads, da de låste døren til lastrummet. Det skriver Daily Mail.

I 36.000 fods højde faldt temperaturen til minus 25 grader, og selvom den 29-årige rodede igennem passagernes baggage for at finde varmt tøj, mistede han næsten begge ben på grund af forfrysninger.

Det var først, da lufthavnen kiggede deres CCTV igennem, at de fandt ud af, at han var fanget i A321’erens lastrum. Tårnet notificerede derefter flyets piloter og de divertede til Izmir, Tyrkiet.

Ali Celikten har nu valgt at sagsøge sine kollegaer.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev