Endnu et flyselskab vil udstyre alle fly med Starlink-WiFi

Wizz Air vil fremover udstyre hele sin flyflåde med internetforbindelse via Starlink. Det fremgår af en pressemeddelelse fra flyselskabet.

Wizz Air slutter sig dermed til en voksende gruppe af flyselskaber, der samarbejder med Elon Musks SpaceX for at tilbyde internet om bord på flyvninger. Blandt andre har SAS for nylig annonceret et lignende initiativ.

Installeringen af ”high-speed, reliable, low-latency internet” på Wizz Airs fly forventes at begynde i 2027. Selskabet oplyser endnu ikke, om forbindelsen bliver gratis for passagererne eller vil være knyttet til bestemte medlemskaber.

Fagbladet Luftfart
Få nyheder om flyvebranchen på mail.
Nyhedsbrev