Det norske luftfartstilsyn gav sidste år SAS et påbud om at rette op på brud på arbejdsmiljøloven.
Det er ikke sket inden fristen den 15. april, og derfor får det skandinaviske flyselskab nu dagbøder på 8.757 kroner, indtil SAS kan dokumentere, at de har indført relevante tiltag. Det skriver det norske medie NRK.
Kritikpunkterne fra det norske luftfartstilsyn lyder blandt andet på, at SAS-ansatte ikke får nok hvile og har for hårde vagtplaner.
“Det handler om, at SAS som arbejdsgiver er ansvarlig for at skabe et forsvarligt arbejdsmiljø. Og for det andet skal de også sætte arbejdsmiljørepræsentanterne i virksomheden i stand til at arbejde på en hensigtsmæssig måde,” siger luftfartsdirektør Lars Kobberstad til NRK.