Norwegian havde 1,68 millioner passagerer i marts måned. Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.
Norwegians kapacitet (ASK) var på 2.610 millioner sædekilometer i marts, en nedgang på 6 procent sammenlignet med marts 2025. Den faktiske passagertrafik (RPK) var på 2.290 millioner sædekilometer, en stigning på 2 procent fra samme periode sidste år.
I marts havde Norwegian i gennemsnit 78 fly i drift med en belægningsgrad på 87,7 procent, hvilket er en stigning på 6,7 procentpoint sammenlignet med sidste år. Punktligheden var på 87,8 procent.
”Vi glæder os over en solid efterspørgsel og lovende bookingtal for sommeren, men følger samtidig nøje de generelle økonomiske udsigter, herunder stigningen i brændstofpriserne den seneste tid. Gennem vores strategi for brændstofsikring har vi opbygget en buffer mod prisudsving. Det er afgørende for, at vi fortsat kan tilbyde konkurrencedygtige billetpriser til vores kunder i den kommende sæson,” siger koncernchef i Norwegian Geir Karlsen.